Stamboom Den Hollander en Van Dueren den Hollander » Sweyn II "Sweyn Ulfsson of Denmark" Jelling King of Denmark (1019-1074)

Persoonlijke gegevens Sweyn II "Sweyn Ulfsson of Denmark" Jelling King of Denmark 

• Roepnaam is Sweyn Ulfsson of Denmark.
• Hij is geboren op 20 oktober 1019Denmark.
• Hij werd gedoopt.
• Alternatief: Hij werd gedoopt in het jaar 1047 in Denmark-beginning Esthrith Dynasty.
• Alternatief: Hij werd gedoopt in het jaar 1047 in Denmark.
• Gedoopt (op 8-jarige leeftijd of later) door het priesterschapsgezag van de LDS-kerk op 3 maart 1931.
• Beroepen:
• Dansk konge 1047 - 1074.
• Konge af Danmark.
• Konge.
• unknown in King of Denmark.
• Konge.
• Konge av Danmark1047-.
• Konge.
• Konge.
• Kung.
• Unknown GEDCOM info: Konge 1047 - 74 Unknown GEDCOM info: 0.
• King.
• Danakonungur.
• konge i Danmark.
• kung i Skåne 1042-47.
• kung i Skåne 1042-47.
• KING OF DK. 1047-1074.
• in het jaar 1047 KingDenmark in Denmark.
• in het jaar 1047 King of Denmark.
• in het jaar 1047 Konge af Danmark.
• konge av Danmark, Jarl i Danmark, Konge i Danmark 1047-1074, Konge av Danmark 1047-74, Danakonungur, King Svend den 2, Konge av Danmark, Kung, konge af danmark, Konge af Danmark, Kung av Danmark 1047 - 1074, Tanskan kuningas, Kung av Danmark.
• (Misc Event) in het jaar 1062Niså (Nissan) Sweden.
• Hij is overleden op 28 april 1074, hij was toen 54 jaar oudSøderup
  Åbenrå Danmark.
• Hij is begraven in het jaar 1076 in Roskilde Domkirke.
• Een kind van Ulf Torgilsson Thorgilsson en Estrid Margrethe Svendsdatter Jelling

Gezin van Sweyn II "Sweyn Ulfsson of Denmark" Jelling King of Denmark

Hij had een relatie met Several unknown mistresses (frills).

Kind(eren):

1. Estridson 'Eric' I "the Good" Estridsen Jelling  ± 1056-1103 

Notities over Sweyn II "Sweyn Ulfsson of Denmark" Jelling King of Denmark

Svend 2. Estridsen (d. 28.4.1076), konge af Danmark 1047-74. Søn af Knud 2. den Stores søster Estrid og opfostret i England. Allerede inden Magnus 1. den Godes død i 1047 havde han tilkæmpet sig reel kontrol med det danske territorium og anerkendtes derefter som dansk konge. Som sådan søgte han uden held at frigøre den danske kirke fra ærkesædet Hamburg-Bremen. Til gengæld lykkedes det ham at gennemføre betydelige ændringer i den kirkelige organisation. Han blev ved sin død gravsat i Roskilde Domkirke.
(Kilde: www.kongehuset.dk)

Date of residence: 1047
Place of residence: Konge af Danmark
Svend Estridsen er den eneste danske konge, der er opkaldt efter sin mor. Dette utvivlsomt fordi hun som søster til Knud den Store gav Svend arveret til den danske trone. Blev født i England og fik som kristent dåbsnavn Magnus. Han voksede op i England, til trods for, at hans far Ulf i 1024 blev sendt til Danmark som kong Knuds jarl. I 1026 overvintrede Knud hos Ulf Jarl i Roskilde. Det kom til et opgør, og Knud lod sin svoger dræbe. Ifølge Adam af Bremen skal Svend som ung have gjort tjeneste hos den svenske kong Arnund Jacob i samfulde 12 år. Det kan næppe være rigtigt i den forstand, at Svend var i Sverige så længe uden afbrydelser, da han ifølge andre kilder
jævnligt var i kamp med Magnus den Gode fra 1042-47 og derefter med Harald Hårderåde frem til 1050. Under disse kampe kan Svend "så tit han blev besejret" have søgt tilflugt hos den svenske konge. Omend med besvær, og stadig truet af Harald Hårderåde, blev Svend Estridsen omsider konge over et rige, der omfattede Sønderjylland (i hvert fald til Slien), Nørrejylland, Fyn, Sjælland og øerne, samt Skåne, Halland og muligvis Bornholm. Det sidste slag mellem Svend og Harald Hårderåde udkæmpedes til søs i 1062. De norræne skjalde besang siden kong Haralds sejr; men den fulgtes et par år efter af en fredsslutning, som skulle blive varig. Begge konger skulle beholde de lande, de nu havde. Dette kan have passet svenskerne godt, eftersom et samlet dansk-norsk rige kunne true svensk selvstændighed. Fred i
riget, men ikke fred på den private front. Tidligt blev Svend gift med en norsk jarledatter, Gunhild. Hun fødte en søn, som også blev kaldt Svend; men han døde som ung. Om ægteskabet med Gunhild skriver Adam fra Bremen, at Svend i overmod tog en blodsbeslægtet til hustru. Dette var korrekt: Gunhild var oldebarn af Svends mormor, Svend Tveskægs dronning Gunhild, i dennes første ægteskab med den svenske kong Erik Sejrsæl. Et sådant ægteskab var ugyldigt efter kirkeretten.
Følgelig kræver ærkebiskop Adalbert af Hamburg-Bremen ægteskabet opløst under trussel om bandlysning af kongen, som ifølge Adam bliver rasende og truer med at hærge Hamburg. Pave Leo 9. intervenerede, og Svend Estridsen opgav sit ægteskab - indgik aldrig siden et nyt. Men fik med flere forskellige kvinder mange børn. Det fremgår af Adams værk, at han i vid udstrækning har ladet sig belære af kongen, såvel vedrørende danernes historie, som om tilstande og tildragelser blandt fjerntboende folkeslag. Svend roses for at have udbredt kristendommen, og har således været åndeligt veludrustet til sin rolle i det storpolitiske spil imellem de tre magtfaktorer: paven, kejseren og ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen. "Boglige kundskaber" kan meget vel betyde, at kong Svend har kunnet læse, hvad Sven Aggesen også synes at bekræfte. Det har nok været usædvanligt for datidens verdslige, og dermed også konger; hvorfor det fremhæves af Adam, Sven Aggesen og paven. Svend Estridsens regering er kildemæssigt en dunkel periode. Adam af Bremens beretning og nogle pavebreve er stort set de eneste lyspunkter. Svend var konge i Danmark fra 1047 til 1074. Han havde mange besværligheder i sin tidligste ungdom, idet Olav den
Helliges son, Magnus den Gode, der 12 år gammel var blevet konge i Norge i 1036, efter kong Hardeknuds død i 1042 tog magten i Danmark. Svend var opdraget først hos kong Anund Jacob i Sverige og siden i England, og efter tilbagekomst til Danmark blev han jarl under Hardeknud (1018-42) og Magnus den Gode (1024-1047). Han kæmpede en del mod den norske Magnus der havde erobret tronen, men blev ustandselig slet. Men så dør Magnus pludselig i 1047 kun 24 år gammel - det siges, at han styrter med sin hest - og Svend bliver nu valgt til konge. Han hjalp kirken med at få et solidt fodfæste i landet. Han prøvede at få landet fri af Bremer-kirkens overhøjhed, men det lykkedes ikke, uanset en del af biskopperne var engelske.
Danmark blev hjemsøgt af den norske kong Harald, og ved slaget i Nisselven i Halland 1062 blev Svend slet, dog uden at Harald fik noget ud af det. I England prøvede Svend flere generobrings-togter, men uden større held.
Hans privatliv var var en saga for sig. S. Otto Brenner opregner i sit værk: Nachkommen Gorms des Alten' ialt 18 børn, såvel drenge som piger, og vi ved, at 5 af drengene bliver konger. Han dør i Søderup efter 'afholdt velbesøgt ting', antagelig sønderjysk landsting på det nærliggende Urnehoved. Han var en intelligent og vidende mand - at dømme efter Adam af Bremens interview omkring 1070.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
(Kilde: H V Gregersen: Toldsted ved Hærvejen. 1978)
(Henv.: Gregersen -> Knytlingasaga)
(Henv.: Gregersen -> Saxo)
(Kilde: O.H. Toftegaards samling)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Konge. Født ca. 1018. Død 29.04.1076.
Konge av Skåne 1042 - 1047.
Konge av Danmark 1043 (1047) - 1076.
Sven var sønn til Ulv jarl, men angis oftest med sin mors navn, Estrid, som var datter til danekongen Sven Tjugeskjegg.
Han hadde blitt oppdratt i England, hvor Knud den Store nærmest hadde holdt ham som gissel for hans far Ulv, mens denne var stattholder i Danmark. Senere hadde han vært i Sverige hvor hans mor eide meget gods og gjorde tjenestehos Anund Jakob i tolv år. Svend hadde derfor slekt og venner i både Danmark, Sverige og England. Han var også velhavende, men hadde ikke evne til å skape et parti som kunne støtte ham i hans arvekrav etter Hardeknud. Denne hadde utnevnt ham til jarl over Jylland
Svend oppsøkte kong Magnus den Gode på møtestedet ved Göta elv og lovet ham troskap. Til gjengjeld innsatte Magnus Svend som jarl over Danmark, slik hans far Ulv i sin tid hadde vært.
Hans ekteskapelige forhold er meget uklare. Han synes å ha vært gift tre ganger, med en svensk slektning som erkebisp Adalbert av Bremen tvang ham til å skille seg fra, med en Gunhild eller Gyda, og med en Thora. Gyda kjennes kun fra Adam av Bremens beretning, hvor hun kalles Svend Estridssons ?rettmessige dronning?. Om dette er riktig, eller om hun kun har vært kongens frille, vites ikke. Adam forteller også at hun ble drept med gift av en av Svends friller ved navn Thora. Mor til Erik Ejegod var antagelig Rannveig Tordsdatter av Aurland, sønnedatter til Rannveig Tordsdatter d. e. Ingerid og Svend var altså tremeninger. Hun var i alle fall mor til Ingerid, gift med kong Olav Kyrre og senere med Svein Brynjulfsson på Aurland. Svend synes ikke å ha etterlatt seg ?ekte? sønner.
Fra Snorre Sturlasson: Magnus den godes saga:
?22. Svein het en mann, sønn til Ulv jarl, som var sønn til Torgils Sprakalegg. Sveins mor var Astrid, datter til kong Svein Tjugeskjegg. Hun var søster til Knut den mektige på farssiden og til sveakongen Olav Eiriksson på morssiden; deres mor var dronning Sigrid Storråde, datter til Skoglar-Toste. Svein Ulvsson hadde da lenge holdt seg hos sveakongene, frendene sine, helt siden Ulv jarl, hans far, falt, slik som det er fortalt i Knut den gamles saga at han lot drepe Ulv jarl, sin måg, i Roskilde; derfor hadde Svein ikke vært i Danmark siden. Svein Ulvsson var en framifrå vakker mann; han var stor og sterk, en stor idrettsmann, ordhag og veltalende. Alle som kjente ham, sa at han hadde alle de egenskaper som pryder en god høvding. Svein Ulvsson kom til kong Magnus da han lå i Götaelv som før er skrevet. Kongen tok vel imot ham. Det var mange som talte hans sak, for Svein var en vennesæl mann. Han tale også selv sin sak for kongen, fagert og ordhagt, og det ble til det at Svein gikk i tjeneste hos kong Magnus og ble hans mann. Siden talte kongen og Svein om mange ting i enrom.?
Sommeren 1047 hadde Magnus et rideuhell, han falt av hesten og slo hodet mot en trestubbe. Han forsto at han ikke skulle overleve, og kalte Harald Hardråde til seg. Han uttalte så som sin siste vilje at Svend skulle arve Danmark etter ham, og at Harald skulle nøye seg med Norge.
De skånske bønder sluttet seg straks til Svend og hyldet ham som konge. På Sjelland ble han utropt på Isøre Ting og på Viborg Ting ga også Torkil Gøse ham navn av konge. Svend beholdt deretter tronen så lenge han levde.
Svend ga den danske kirke en fast organisasjon og innsatte biskoper i Ribe, Viborg, Aarhus og Vestervig (Børglum). Om hans dødsår har det hersket uenighet

Konge av Skåne 1042 - 1047.
Konge av Danmark 1043 (1047) - 1076.
Sven var sønn til Ulv jarl, men angis oftest med sin mors navn, Estrid, som var datter til
danekongen Sven Tjugeskjegg.
Han hadde blitt oppdratt i England, hvor Knud den Store nærmest hadde holdt ham
som gissel for hans far Ulv, mens denne var stattholder i Danmark. Senere hadde han vært i
Sverige hvor hans mor eide meget gods og gjorde tjeneste hos Anund Jakob i tolv år. Svend
hadde derfor slekt og venner i både Danmark, Sverige og England. Han var også
velhavende, men hadde ikke evne til å skape et parti som kunne støtte ham i hans arvekrav
etter Hardeknud. Denne hadde utnevnt ham til jarl over Jylland
Svend oppsøkte kong Magnus den Gode på møtestedet ved Göta elv og lovet ham
troskap. Til gjengjeld innsatte Magnus Svend som jarl over Danmark, slik hans far Ulv i sin tid
hadde vært.

Hans ekteskapelige forhold er meget uklare. Han synes å ha vært gift tre ganger, med
en svensk slektning som erkebisp Adalbert av Bremen tvang ham til å skille seg fra, med en
Gunhild eller Gyda, og med en Thora. Gyda kjennes kun fra Adam av Bremens beretning, hvor
hun kalles Svend Estridssons ?rettmessige dronning?. Om dette er riktig, eller om hun kun har
vært kongens frille, vites ikke. Adam forteller også at hun ble drept med gift av en av Svends
friller ved navn Thora. Mor til Erik Ejegod var antagelig Rannveig Tordsdatter av Aurland,
sønnedatter til Rannveig Tordsdatter d. e. Ingerid og Svend var altså tremeninger. Hun var i
alle fall mor til Ingerid, gift med kong Olav Kyrre og senere med Svein Brynjulfsson på Aurland.
Svend synes ikke å ha etterlatt seg ?ekte? sønner.
Fra Snorre Sturlasson: Magnus den godes saga:
?22. Svein het en mann, sønn til Ulv jarl, som var sønn til Torgils Sprakalegg. Sveins mor
var Astrid, datter til kong Svein Tjugeskjegg. Hun var søster til Knut den mektige på farssiden
og til sveakongen Olav Eiriksson på morssiden; deres mor var dronning Sigrid Storråde, datter
til Skoglar-Toste. Svein Ulvsson hadde da lenge holdt seg hos sveakongene, frendene sine,
helt siden Ulv jarl, hans far, falt, slik som det er fortalt i Knut den gamles saga at han lot drepe
Ulv jarl, sin måg, i Roskilde; derfor hadde Svein ikke vært i Danmark siden. Svein Ulvsson var
en framifrå vakker mann; han var stor og sterk, en stor idrettsmann, ordhag og veltalende. Alle
som kjente ham, sa at han hadde alle de egenskaper som pryder en god høvding. Svein
Ulvsson kom til kong Magnus da han lå i Götaelv som før er skrevet. Kongen tok vel imot
ham.
Det var mange som talte hans sak, for Svein var en vennesæl mann. Han tale også selv sin
sak for kongen, fagert og ordhagt, og det ble til det at Svein gikk i tjeneste hos kong Magnus
og ble hans mann. Siden talte kongen og Svein om mange ting i enrom.?
Sommeren 1047 hadde Magnus et rideuhell, han falt av hesten og slo hodet mot en
trestubbe. Han forsto at han ikke skulle overleve, og kalte Harald Hardråde til seg. Han uttalte
så som sin siste vilje at Svend skulle arve Danmark etter ham, og at Harald skulle nøye seg
med Norge.
De skånske bønder sluttet seg straks til Svend og hyldet ham som konge. På Sjelland ble han
utropt på Isøre Ting og på Viborg Ting ga også Torkil Gøse ham navn av konge. Svend
beholdt deretter tronen så lenge han levde.
Svend ga den danske kirke en fast organisasjon og innsatte biskoper i Ribe, Viborg,
Aarhus og Vestervig (Børglum). Om hans dødsår har det hersket uenighet.

Sweyn II of Denmark
From Wikipedia, the free encyclopedia

Sweyn II Estridsson Ulfsson. (c. 1018 – 1076) was the King of Denmark from 1047 to 1076. He was the son of Ulf Thorgilsson and Estrid Margarete Svendsdatter, daughter of Sweyn I of Denmark.

Because of his relationship to Canute the Great he appeared a pretender already from his early years. He rebelled against Norway's King Magnus who had made him a viceroy of Denmark but was defeated. Later on he allied with Harald Hardråde and made vain attempts on conquering Denmark but after the death of Magnus 1047 he was at last proclaimed a king.

He fought Harald Hardråde who was now King of Norway in a long war until 1064 when Harald relinquished his claims to Denmark. After that Sweyn began to build a strong foundation for royal power through cooperation with the church. He completed the final partition of Denmark into dioceses, and corresponded with the Pope. Sweyn seems to have been able to read and write, and he is the source of much of our current knowledge about Denmark in the 9th and 10th centuries, having told the story of his ancestry to historian Adam of Bremen around 1070.

Sweyn Estridsson joined forces with Edgar Atheling when he attempted to regain the English throne from William the Conqueror. However after capturing York Sweyn accepted a payment from William to desert Edgar, who returned into exile in Scotland.

Sweyn's first marriage was to a girl to whom he was distantly related, and it was ordered by the Pope to dissolve the union, which he did, only to take one mistress after another during the rest of his life. Sweyn Estridsson fathered at least 19 children, probably more, and while none of them were born in wedlock, and none of their mothers are known, five of his numerous sons became kings after their father, beginning with Harald III Hen in 1076 and ending with King Niels, who was murdered in 1134.

Sweyn is often considered to be Denmark's first medieval King. His line of male descendants effectively died out in 1375 when King Valdemar IV died, and the new King had to be found among the sons of his female descendants. His skeleton shows him to have been a tall, powerfully built man who walked with a limp.

Preceded by:
Magnus I King of Denmark
1047–1076 Succeeded by:
Harold III

Svend 2. Estridsen (d. 28.4.1076), konge af Danmark 1047-74. Søn af Knud 2. den Stores søster Estrid og opfostret i England. Allerede inden Magnus 1. den Godes død i 1047 havde han tilkæmpet sig reel kontrol med det danske territorium og anerkendtes derefter som dansk konge. Som sådan søgte han uden held at frigøre den danske kirke fra ærkesædet Hamburg-Bremen. Til gengæld lykkedes det ham at gennemføre betydelige ændringer i den kirkelige organisation. Han blev ved sin død gravsat i Roskilde Domkirke.
(Kilde: www.kongehuset.dk)

Date of residence: 1047
Place of residence: Konge af Danmark
Svend Estridsen er den eneste danske konge, der er opkaldt efter sin mor. Dette utvivlsomt fordi hun som søster til Knud den Store gav Svend arveret til den danske trone. Blev født i England og fik som kristent dåbsnavn Magnus. Han voksede op i England, til trods for, at hans far Ulf i 1024 blev sendt til Danmark som kong Knuds jarl. I 1026 overvintrede Knud hos Ulf Jarl i Roskilde. Det kom til et opgør, og Knud lod sin svoger dræbe. Ifølge Adam af Bremen skal Svend som ung have gjort tjeneste hos den svenske kong Arnund Jacob i samfulde 12 år. Det kan næppe være rigtigt i den forstand, at Svend var i Sverige så længe uden afbrydelser, da han ifølge andre kilder
jævnligt var i kamp med Magnus den Gode fra 1042-47 og derefter med Harald Hårderåde frem til 1050. Under disse kampe kan Svend "så tit han blev besejret" have søgt tilflugt hos den svenske konge. Omend med besvær, og stadig truet af Harald Hårderåde, blev Svend Estridsen omsider konge over et rige, der omfattede Sønderjylland (i hvert fald til Slien), Nørrejylland, Fyn, Sjælland og øerne, samt Skåne, Halland og muligvis Bornholm. Det sidste slag mellem Svend og Harald Hårderåde udkæmpedes til søs i 1062. De norræne skjalde besang siden kong Haralds sejr; men den fulgtes et par år efter af en fredsslutning, som skulle blive varig. Begge konger skulle beholde de lande, de nu havde. Dette kan have passet svenskerne godt, eftersom et samlet dansk-norsk rige kunne true svensk selvstændighed. Fred i
riget, men ikke fred på den private front. Tidligt blev Svend gift med en norsk jarledatter, Gunhild. Hun fødte en søn, som også blev kaldt Svend; men han døde som ung. Om ægteskabet med Gunhild skriver Adam fra Bremen, at Svend i overmod tog en blodsbeslægtet til hustru. Dette var korrekt: Gunhild var oldebarn af Svends mormor, Svend Tveskægs dronning Gunhild, i dennes første ægteskab med den svenske kong Erik Sejrsæl. Et sådant ægteskab var ugyldigt efter kirkeretten.
Følgelig kræver ærkebiskop Adalbert af Hamburg-Bremen ægteskabet opløst under trussel om bandlysning af kongen, som ifølge Adam bliver rasende og truer med at hærge Hamburg. Pave Leo 9. intervenerede, og Svend Estridsen opgav sit ægteskab - indgik aldrig siden et nyt. Men fik med flere forskellige kvinder mange børn. Det fremgår af Adams værk, at han i vid udstrækning har ladet sig belære af kongen, såvel vedrørende danernes historie, som om tilstande og tildragelser blandt fjerntboende folkeslag. Svend roses for at have udbredt kristendommen, og har således været åndeligt veludrustet til sin rolle i det storpolitiske spil imellem de tre magtfaktorer: paven, kejseren og ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen. "Boglige kundskaber" kan meget vel betyde, at kong Svend har kunnet læse, hvad Sven Aggesen også synes at bekræfte. Det har nok været usædvanligt for datidens verdslige, og dermed også konger; hvorfor det fremhæves af Adam, Sven Aggesen og paven. Svend Estridsens regering er kildemæssigt en dunkel periode. Adam af Bremens beretning og nogle pavebreve er stort set de eneste lyspunkter. Svend var konge i Danmark fra 1047 til 1074. Han havde mange besværligheder i sin tidligste ungdom, idet Olav den
Helliges son, Magnus den Gode, der 12 år gammel var blevet konge i Norge i 1036, efter kong Hardeknuds død i 1042 tog magten i Danmark. Svend var opdraget først hos kong Anund Jacob i Sverige og siden i England, og efter tilbagekomst til Danmark blev han jarl under Hardeknud (1018-42) og Magnus den Gode (1024-1047). Han kæmpede en del mod den norske Magnus der havde erobret tronen, men blev ustandselig slet. Men så dør Magnus pludselig i 1047 kun 24 år gammel - det siges, at han styrter med sin hest - og Svend bliver nu valgt til konge. Han hjalp kirken med at få et solidt fodfæste i landet. Han prøvede at få landet fri af Bremer-kirkens overhøjhed, men det lykkedes ikke, uanset en del af biskopperne var engelske.
Danmark blev hjemsøgt af den norske kong Harald, og ved slaget i Nisselven i Halland 1062 blev Svend slet, dog uden at Harald fik noget ud af det. I England prøvede Svend flere generobrings-togter, men uden større held.
Hans privatliv var var en saga for sig. S. Otto Brenner opregner i sit værk: Nachkommen Gorms des Alten' ialt 18 børn, såvel drenge som piger, og vi ved, at 5 af drengene bliver konger. Han dør i Søderup efter 'afholdt velbesøgt ting', antagelig sønderjysk landsting på det nærliggende Urnehoved. Han var en intelligent og vidende mand - at dømme efter Adam af Bremens interview omkring 1070.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
(Kilde: H V Gregersen: Toldsted ved Hærvejen. 1978)
(Henv.: Gregersen -> Knytlingasaga)
(Henv.: Gregersen -> Saxo)
(Kilde: O.H. Toftegaards samling)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Svend Estridsen, o. 1018-1076, Konge,
var en Søn af Jarlen Ulf af Sprakaleggs-Ætten og Estrid, SvendTveskjægs Datter
(IV, 603). Han var født i England, og han blev opdraget her, ogsaa
efter at hans Fader var bleven Statholder i Danmark; til Dels var
han Gissel for Faderens Troskab. Efter derpaa i 12 Aar at have
tjent under den svenske Kong Anund Jacob drog han til Danmark
og blev af Hardeknud gjort til Jarl. Ved Hardeknuds Død (1042)
havde S., hvis hele Holdning og Karakter den Gang ikke indgød
Tillid, intet Parti, der kunde hjælpe ham til Magten. Han opsøgte
derfor Kong Magnus (XI, 44), indsattes af ham til Jarl i Jylland
og tilsvor ham Troskab. Da en Frænde af S. blev myrdet af
Magnus' Svoger, vakte dette de danskes Mistænksomhed mod
Magnus, og S. lod sig udraabe til Konge, men maatte flygte til
Sverige. Efter Harald Sigurdsens (Haarderaades) Hjemkomst fra det
græske Rige forbandt S. sig med ham, og de gjorde et Tog til
Danmark, der dog blev uden Resultat, og snart indgik Harald
Forbund med Magnus og fik Del i Norges Rige. Begge Konger
hærgede paa Danmark, men Magnus følte sig lidet tiltalt af sin
hensynsløse Medregent og begyndte desuden at faa et andet Syn
paa S.s Evner og Karakter. Da Magnus efter et ulykkeligt Fald
med Hesten følte Døden nærme sig, indsatte han S. til Arving af
det danske Rige, og saaledes kunde S. uanfægtet bestige Tronen
(1047).

Harald Haarderaade betragtede dog fremdeles Danmark som
det rette Maal for sin Krigertrang og Plyndrelyst; uden at han
alvorlig forsøgte en Erobring af Landet, og uden at S. nogen Sinde
gjorde Gjengjæld i Norge, fortsatte han sine idelige Togter mod
Kysterne (dog maaske med et Ophør i Tiden 1050-60). S. var
kun sjælden heldig i disse Kampe; i et Slag ved Nisaa (1062) led
han et Nederlag og undslap med Nød og næppe, men 2 Aar efter
sluttedes der en endelig Fred mellem Kongerne. Efter at Harald
var faldet ved Stamfordbro, og Vilhelm af Normandiet havde
erobret England, sendte S. 2 Gange Flaader til England (1069-70
og 1075) for at søge at fravriste Vilhelm Landet, men opnaaede
intet.

Skjønt S. aldrig havde vist Mangel paa Tapperhed, havde han
næsten ingen Sinde sejret i sine Krige; til Gjengjæld var han
enestaaende lykkelig i at ordne Landets fredelige Forhold. Det er
som Grundfæster af et nyt, paa Fredens Gjerning byggende
Danmark, at S. viser sig som den store Konge. Først og fremmest
gjaldt det Kirkens Ordning. Inddelingen i Bispedømmer blev
gjennemført, og Kirker bleve byggede rundt om i Landet. S. styrede
den danske Kirke selvstændig, uden at det dog kom til noget
Brud med Ærkebisp Adalbert af Bremen; fremfor alt satte han sig
dog til Opgave at have Paverne til Venner. S. havde ægtet Anund
Jacobs Enke Gunhild (VI, 304), men da hun var nær beslægtet med
ham, skilte han sig paa Pavens Forlangende fra hende. Efter S.s
Død kunde Gregor VII derfor ogsaa udtale, at han aldrig havde
truffet en Konge, der havde vist sig som en saa trofast og kjærlig
Søn af den romerske Stol som S. Ligesom Kirkens Forhold bleve
lykkelig ordnede, saaledes synes S. ogsaa at have haft Held med
at skabe indre Ro i Landet og en god og varig Ordning af
Landets Styrelse.

S. besad megen Læsning og var vel forfaren i gejstlige Sager;
støttet af en glimrende Hukommelse var han ypperlig inde i
Danmarks Historie, og Adam af Bremen kunde bygge store Dele af
sin Kirkehistorie paa hans Fortælling. S. var en høj, smuk og
stærktbygget Mand; han gav efter for sin Sanselighed og levede
højst usædelig, men samtidig var han i en sjælden Grad
vennesæl, og ingen Sinde hører man, at han blandt sine Undersaatter
har Modstandere eller Uvenner. Fortællingen om den fattige
Islænder Auduns Ophold hos ham eller om hans Venskab med Biskop
Vilhelm bekræfter kun, hvad der fremgaar af alle Beretninger om
ham, at han i en sjælden Grad vidste at vinde Smaafolk saa
vel som store og at knytte dem til sig med Hengivenhed. S.
døde paa Kongsgaarden i Søderup i Slesvig 28. April 1076 (de
danske Aarbøger have, sikkert urigtig, 1074) og blev begravet i
Roskilde Domkirke. S. var flere Gange gift. En af hans Hustruer,
Gyda (VI, 328), blev forgivet af hans Frille Thora, en anden var
den nævnte Gunhild; en tredje var Thora, Enke efter Harald
Haarde-raade og Datter af Lendermanden Thorberg Arnesen. S. havde
med Gunhild en Søn Svend, der døde ung; hans andre
Ægteskaber vare barnløse, hvorimod han med forskjellige Kvinder havde
en stor Del uægte Børn, saaledes Harald (VII, 74), Knud (IX, 260),
Oluf (XII, 423), Erik (IV, 538) og Niels (XII, 199), som alle bleve
Konger, Bjørn (II, 356), Knud, der ogsaa hed Magnus, som sendtes
til Rom for at indvies til Konge, men døde udenlands, Svend
Korsfarer (ndfr. S. 8) og en tredje Søn Svend (ndfr. S. 9),
Thorgils, Sigurd, der faldt i Venden, Benedict (II, 60), Guttorm,Ømund
og Ulf, der ogsaa hed Ubbe. Af S.s Døtre blev Ingerid gift med
Kong Olaf Kyrre; desuden nævnes Gunhild, der ogsaa kaldtes
Helene, Sigrid (XV, 576), gift med Abodriterfyrsten Godskalk, og
Ragnhild.

Ræder, Danmark under Svend Estridsen og hans Sønner.
A. D. Jørgensen, Den nord. Kirkes Grundlæggelse S. 618 ff. 732 ff.
H. Olrik, Konge- og Præstestand I, 168 ff.

Johannes C. H. R. Steenstrup.

National Museum and the Anthropological Laboratory has been fortunate enough to have really good casts of King Sven and Queen Sofies skulls. Therefore, and because these two personalities are interesting for Denmark Story, contacted Professor Else Roesdahl from Aarhus University sculptor Bjorn Skaarup and forensic officer Niels Lynnerup of Legal Medicine at the University of Copenhagen to get the two royal heads reconstructed in a new book about Denmark's late vikingetid and early medieval. Now facial reconstruction of King Sven and Queen Sofia will soon be found at the National Museum's permanent exhibition Medieval and Renaissance.

The technology behind the facial reconstructions based on the skull - in this case, therefore, casts of skulls - and the knowledge of ansigtsmusklernes cycle. The models are detailed and done very faithful copies of reality, since 25 of the main facial muscles bear skull model by first building up the neck, then mouth, temple, the eyes, nose and ears. There may be deviations from the person's right looks like, because we do not know whether the person had apple cheeks or double chin. Forensic Cases through time has shown that facial reconstructions in good grade reflects overall facial proportions and features, while special features such as. rynker og ar ikke kan gengives. wrinkles and scars can not be reproduced.

Sven Estridsen was king of Denmark from ca. 1047. He was born in England, where he spent his childhood. He forms the transition between the Viking and medieval times, and his reign was marked by the many new trends, as the Middle Ages brought with them. Sven Estridsen died in 1074 or in 1076 and lies buried in Roskilde Cathedral.

Kung av Danmark.

{geni:about_me} ==Svend Estridsen/Svend den Yngre==

==Links:==

*[http://thepeerage.com/p10482.htm#i104811 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=21 Geneall]
*[http://www.danmarkskonger.dk/king8.htm Kings of Denmark]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Sweyn_II_Estridson English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Svend_Estridsen Dansk]
*[http://www.vikingekonger.dk/Vikingekonger%20HTML/Artikler%20A/Svend%20Estridsens%20biografi.htm Biografi på dansk]
*'''King of Denmark''' 1047-1074
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000003645772957 Magnus Evergod] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000001009241218 Harald III Hen]

PLEASE NOTE THAT KING SVEN HAVE NO GROWN UP CHILDREN WITH HIS QUEEN(S) GUNHILD/GYDA NOR CAN IN ANY CASE HIS CHILDREN BE PROVED CONNECTED TO A NAMED CONCUBINE /FRILLE Ella Johansson

x Gyda of Sweden, daughter of king Anund Jacob of Sweden.

xx1050 Gunnhildr Sveinsdóttir, stepmother of Gyda
# Svend Svendsen, who died young

xxx Tora Torbergsdatter, Harald Hardrada's widow

xxxx various concubines:
# Knud Magnus
# Harald III Hen of Denmark (d. 1080)
# Canute IV the Saint of Denmark (d. 1086)
# Oluf I Hunger of Denmark (d. 1095)
# Eric I Evergood of Denmark (d. 1103)
# Svend Tronkræver (d. 1104)
# Ulf Svendsen (Ubbe) (d. 1104)
# Benedict Svendsen (d. 1086)
# Bjørn Svendsen, Duke of Nordalbingien from 1099 (d. 1100)[16]
# Niels of Denmark (d. 1134)
# Sigrid Svendsdatter (d. 1066), wife of prince Gottschalk
# Ingerid, wife of Olav III of Norway
# Sweyn the Crusader (d. 1097)
# Thorgils Svendsen
# Sigurd Svendsen, died in war against the Wends[5]
# Guttorm Svendsen
# Ømund Svendsen
# Gunhild Svendsdatter (Helene)
# Ragnhild Svendsdatter, wife of Svein Aslaksson

--------------------
Konge av Danmark 1095 - 1103. Døde på pilgrimsferd til det hellige land
--------------------
Flera olika mödrar på många barnen. Gunhild troligtvis inte förälder till Knut.
--------------------
Navngitt Svein Ulfsson i Snorre Kongesaga. Konge av Danmark 1047 - 1074
--------------------
Svend Estridsøn opholdt sig som barn og ung en del i Sverige og England. Hardeknud skal have gjort Svend til jarl i Danmark, og Magnus godkendte senere udnævnelsen. Svend lod sig imidlertid udråbe til konge, gjorde oprør, men led flere nederlag og måtte flygte til Sverige.

Efter Magnus den Godes død hyldedes Svend som konge i Danmark, men var flere gange på nippet til at miste riget til Harald Hårderåde. Efter dennes død sendte Svend en flåde til England. Den lod sig imidlertid købe bort, da normannerne havde sat sig så godt fast i landet efter slaget ved Hastings i 1066, at en erobringskrig formentlig ville have været udsigtsløs.
Svend Estridsøn lod foretage en kirkelig stiftinddeling af Danmark, der samtidig gik ind i den store kirkebygnings-periode.
Først i Svend Estridsøns tid, omkring 1050, blev landet virkelig kristnet og kirkens missionstid i Danmark var forbi. Over 500 kirker var rejst i det daværende Danmark, og flere blev bygget i de følgende årtier. Den danske kirke styredes imidlertid i denne periode fra ærkebispesædet i Hamborg-Bremen. Det huede ikke kongen, som ønskede et selvstændigt nordisk ærkebispesæde oprettet. Tiden var dog endnu ikke moden til dette.

Nachkommen Gorms des Alten, König von Dänemark, Sixten Otto Brenner, (Dansk Historisk Håndbogsforlag, København, 1978), Reference: 38.

Leo: Europäische Stammtafeln, J.A. Stargardt Verlag, Marburg, Schwennicke, Detlev (Ed.), Reference: II 98.
--------------------
SWEN II ESTRYDSEN - król Danii o 1047 . Założyciel dynastii Estrydsenidów.
--------------------
Sweyn was born in England,[3] as the son of Norwegian Ulf Jarl and Estrid Svendsdatter, the daughter of king Sweyn I of Denmark and sister of king Canute the Great. Sweyn grew up a military leader, and served under king Anund Jacob of Sweden for a time.[3] He pillaged the Elbe-Weser area in 1040, but was caught by the Archbishop of Hamburg-Bremen, who released him shortly thereafter.[4]

Svend was made jarl under Danish king Harthacnut,[3] and led a campaign for him against Norway, but was beaten by Magnus I of Norway.[4] When Harthacnut died in 1042, Magnus claimed the Danish throne and made Svend his jarl of Jutland.[5] Sweyn fought for Magnus at the Battle of Lyrskov Heath in 1043.[4] Sweyn won great reputation at Lyrskov Heath, and had the Danish nobles crown him king in Viborg in Jutland.[5] He was defeated by Magnus on several occasions, and had to flee to Sweden. Eventually he managed to return and establish a foothold in Scania.[4]

The war between Magnus and Sweyn lasted until 1045, when Magnus' uncle Harald Hardrada returned to Norway from exile. Harald and Sweyn joined forces, and Magnus decided to share the Norwegian throne with Harald.[3] In 1047 Magnus died, having stated on his deathbed that his kingdom would be divided: Harald would get the throne of Norway, while Sweyn would be king of Denmark.[5] Upon hearing of Magnus' death Sweyn said, "Now so help me God, I shall never yield Denmark

--------------------
Noteringar

Den norske kungen Harald "Hårdråde" fick sitt tillnamn p g a sin hårdhet mot stormännen. Harald skickade oavbrutet norska vikingaflottor att förhärja Danmarks kuster, och Sven Estridsson, som en augustikväll 1062 angriper honom vid mynningen av Nissan utanför Hallands kust, lider själv ett förkrossande nederlag. Flera hundra vikingaskepp deltog enligt källorna i slaget utanför Halmstad. Harald Hårdråde lyckas personligen erövra Svens skepp sedan Sven själv med nöd klarat sig i land. Fred sluts i alla fall till sist på norsk-danska gränsen i Göta älv.

Sven var gift fyra gånger och hade utomäktenskapliga barn. Fem utomäktenskapliga barn blev kungar i Danmark - utöver dessa fem söner är ytterligare tio utomäktenskapliga söner och fyra döttrar nämnda i de historiska källorna.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

I början av 1800-talet menade P E Lindskog att Gudhems kloster grundats ca 1052 av en kvinna vid namn Gunhild. Förhistorien till detta var att hon år 1048 hade gift sig med den skånskbördige danske kungen Svend Estridsen, son till Sven Tveskäggs dotter Estrid. Det var f.ö. troligen Svend som var en av Adam av Bremens främsta sagesmän. I en skolie i Adams verk får vi vet att man kom över de svenska bergen för att hämta den fromma drottning Gunhild.

Men väl gifta insåg kyrkan genom ärkebiskopen Adalbert i Hamburg att Svend och Gunhild båda var alldeles för nära släkt med varandra, så efter hot om bannlysning fick Gunhild år 1049 ett skiljobrev. Gunhild har menats ha varit en dotter till Anund Jakob, och maken var då hennes kusin. Men hon kan också ha varit Anunds änka, Adam skrev ju att hon var drottning.

År 1049 vandrade drottning Gunhild hem igen, till Västergötland och till Gudhem som var ett av hennes gods. På gränsen mellan Halland och Västergötland träffade hon Stenkil som var på väg till hennes förre man Svend Estridsen för att få stöd för att kunna bli kung. Med sig hade han dekanen Adalvard som av Adam av Bremen lär ha beskrivits som en "ödmjuk, gästfri och i övrigt förträfflig västgöte". Adalvard blev senare biskop i Skara.

Källor

1) Danska kungahusets officiella hemsida - www.kongehuset.dk/

2) Mats G. Larsson - Tre gälder i England - i vikingarnas kölvatten över Nordsjön

--------------------
Kung av Danmark 1047-1074

Svend Estridsens grav i Roskilde Domkirke (og måske hans mor Estrids samt bisp Vilhelms) er åbnet, og kraniet her er kong Svend. De er alle tre oprindeligt begravet i frådstenskirken, men da den nye teglstenskirke blev bygget, blev skeletterne af de tre taget op af gravene og muret ind i 3 søjler i den nye kirke. I den fjerde søjle sagdes det, at Harald Blåtands rester lå. Men der er ingen skeletrester i den 4. søjle. Det er fra disse nye grave, man har hentet skeletterne frem igen til undersøgelse.

Svend Estridsen ligger ikke kun begravet i Roskilde. Han lod slå mønter i byen, og det er også ham, der endeligt fastlagde udstrækningen af Roskilde stift. Kong Svend er nævnt i Roskildekirkens anniversarium.

Der er nok ingen tvivl om, at Svend har været nært knyttet til Roskilde. Det er med hans samtykke, at Roskildekirken modtager godsgaven fra hans moder Estrid. Roskildekrøniken gør opmærksom på, at han selv udtrykkelig havde befalet at blive begravet i byen. Dermed fortsætter han den tradition, der blev indstiftet af hans oldefader, en tradition, der understreger byens betydning for den danske kongemagt.

http://www.roskildehistorie.dk/oversigter/konger/Svend/Svend_Estridsen.htm

--------------------
Nämns också som Sven Ulfsson eller Sven Estridsson "den Kvinsamme". Han var konung av Skåne 1042-47. Konung av Danmark 1043(47)-1076. Sven var gift 3 gånger och fick 19 barn med sina fruar.
--------------------
http://familienbach.com/stamtra/person/1/i_I5571/svend-estridsen-d-2
--------------------
KING OF DENMARK 1047 TO 1076, FATHER OF NIELS, CO RULER WITH MAGNUS II 1104 TO 1134. FULL BIOGRAPHY OF SVEIN, SWEND II OF DENMARK HERE: http://www.wikitree.com/wiki/Space:Svend_II_of_Denmark%2C_ruled_1046_to_1076 King of Denmark Reign1047–1074[1] PredecessorMagnus the Good SuccessorHarald III of Hen
--------------------
'''Fra Wikipedia''': Sven Estridsson, (danska: Svend Estridsen) född ca 1020, död 1076,[1] även kallad "den kvinnsamme", var kung av Danmark från 1047. Han var, som son till Estrid Svensdotter av Danmark och jarl Ulf Torgilsson av Skåne, den förste ättlingen i en dansk kungaätt som kallas Estridska ätten. Som namnet påvisar, låg denna släktskap på mödernet; i Norden är metronymikon annars ovanliga som tillnamn. I Norge kallas han Sven Ulfsson.

https://sv.wikipedia.org/wiki/Sven_Estridsson

{geni:height_1} 6 feet

Estridsen

Han er født ca. 1020 i .... og døde den 29. april 1074 i Søderup, Hjordkær sogn, (nedenstående kilde har 28. april 1076). Han fik to sønner Knud den Hellige og Erik Ejegod med ukendt frille.

C.F.Bricka: Dansk biografisk lexikon, bd. XVII, side 3:Svend Estridsen, o.1018-1076, Konge, var en Søn af Jarlen Ulf af Spraka-leggs-Ætten og Estrid, Svend Tveskjægs Datter. Han var født i England, og han blev opdraget her, ogsaa efter at hans Fader var bleven Statholder i Danmark; til Dels var han Gidsel for Faderens Troskab. Efter derpaa i 12 Aar at have tjent under den svenske Kong Anund Jacob drog han til Danmark og blev af Hardeknud gjort til Jarl. Ved Hardeknuds Død (1042) havde S., hvis hele Holdning og Karakter den Gang ikke indgød Tillid, intet Parti, der kunde hjælpe ham til Magten. Han opsøgte derfor Kong Magnus, indsattes af ham til Jarl i Jylland og tilsvor ham Troskab. Da en Frænde af S. blev myrdet af Magnus' Svoger, vakte dette de danskes Mistænksomhed mod Magnus, og S. lod sig udraabe til Konge, men maatte flygte til Sve-rige. Efter Harald Sigurdsens (Haarderaades) Hjemkomst fra det græske Rige for-bandt S. sig med ham, og de gjorde et Tog til Danmark, der dog blev uden Resultat, og snart indgik Harald Forbund med Magnus og fik Del i Norges Rige. Begge Kon-ger hærgede paa Danmark, men Magnus følte sig lidet tiltalt af sin hensynsløse Medregent og begyndte desuden at faa et andet Syn paa S.s Evner og Karakter. Da Magn
us efter et ulykkeligt Fald med Hesten følte Døden nærme sig, indsatte han S. til Arving af det danske Rige, og saaledes kunde S. uanfægtet bestige Tronen (1047).Harald Haarderaade betragtede dog fremdeles Danmark som det rette Maal for sin Krigertrang og Plyndrelyst; uden at han alvorlig forsøgte en Erobring af Landet, og uden at S. nogen Sinde gjorde Gjengjæld i Norge, fortsatte han sine idelige Togter mod Kysterne (dog maaske med et Ophør i Tiden 1050-60). S. var kun sjælden hel-dig i disse Kampe; i et Slag ved Nisaa (1062) led han et Nederlag og undslap med Nød og næppe, men 2 Aar efter sluttedes der en endelig Fred mellem Kongern
e. Efter at Harald var faldet ved Stamfordbro, og Vilhelm af Normandiet havde erobret England, sendte S. 2 Gange Flaader til England (1069-70 og 1075) for at søge at fravriste Vilhelm Landet, men opnaaede intet.Skjønt S. aldrig havde vist Mangel paa Tapperhed, havde han næsten ingen Sinde sejret i sine Krige; til Gjengjæld var han enestaaende lykkelig i at ordne Landets fredelige Forhold. Det er som Grundfæster af et nyt, paa Fredens Gjerning byggende Danmark, at S. viser sig som den store Konge. Først og fremmest gjaldt det Kirkens Ordning. Inddelingen i Bispedømmer blev gjennemført, og Kirker bleve byggede rundt om i Landet. S. styrede den danske Kirke selvstændig, uden at det dog kom til noget Brud med Ærkebisp Adalbert af Bremen; fremfor alt satte han sig dog til Opgave at have Paverne til Venner. S. havde ægtet Anund Jacobs Enke Gunhild, men da hun var nær beslægtet med ham, skilte han sig paa Pavens Forlangende fra hende. Efter S.s Død kunde Gregor VII derfor ogsaa udtale, at han aldrig havde truf-fet en Konge, der havde vist sig som en saa trofast og kjærlig Søn af den romerske Stol som S. Ligesom Kirkens Forhold bleve lykkelig ordnede, saaledes
synes S. ogsaa at have haft Held med at skabe indre Ro i Landet og en god og varig Ordning af Landets Styrelse. S. besad megen Læsning og var vel forfaren i gejstlige Sager; støttet af en glim-rende Hukommelse var han ypperlig inde i Danmarks Historie, og Adam af Bremen kunde bygge store Dele af sin Kirkehistorie paa hans Fortælling. S. var en høj, smuk og stærkt bygget Mand; han gav efter for sin Sanselighed og levede højst usædelig, men samtidig var han i en sjælden Grad vennesæl, og ingen Sinde hører man, at han blandt sine Undersaatter har Modstandere eller Uvenner. Fortællingen om den fattige Islænder Auduns Ophold hos ham eller om hans Venskab med Biskop Vilhelm bekræfter kun, hvad der fremgaar af alle Beretninger om ham, at han i en sjælden Grad vidste at vinde Smaafolk saa vel som store og at knytte dem til sig med Hengivenhed. S. døde paa Kongsgaarden i Søderup i Slesvig 28. April 1076 (de danske Aarbøger have, sikkert urigtig, 1074) og blev begravet i Roskilde Domkirke. S. var flere Gange gift. En af hans Hustruer, Gyda blev forgivet af hans Frille Thora, en anden var den nævnte Gunhild; en tredje var Thora, Enke efter Harald Haarderaade og Datter af Lendermanden Thorberg Arnesen. S. havde med Gunhild en Søn Svend, der døde ung; hans andre Ægteskaber vare barnløse, hvorimod han med forskjellige Kvinder havde en stor Del uægte Børn, saaledes Harald, Knud, Oluf, Erik og Niels, som alle bleve Konger, Bjørn, Knud, der ogsaa hed Magnus som sendtes til Rom for at indvies til Konge, men døde udenlands, Svend Korsfarer og en tredje Søn Svend, Thorgils, Sigurd, der faldt i Venden, Benedict, Guttorm, Ømund og Ulf, der ogsaa hed Ubbe. Af S.s Døtre blev Ingerid gift med Kong Olaf Kyrre; desuden nævnes Gunhild, der ogsaa kaldtes Helene, Sigrid, gift med Abodri
terfyrsten Godskalk, og Ragnhild. Ræder: Danmark under Svend Estridsen og hans Sønner. A. D. Jørgensen: Den nord. Kirkes Grundlæggelse S. 618 ff. 732 ff. H. Olrik: Konge- og Præstestand I, 168 ff. Johannes C.
H. R. Steenstrup.

Havde foruden viste børn:
Niels * omk. 1064 død 25 jun. 1134, Slesvig. Beg. Slesvig domkirke(.~1103, Magrethe Fredkulla død før 1130, Roskilde. ~Ulfhild. ) Var konge 1104 - 1134. Havde 3 børn Inge, Magnus den Stærke og Ingertha.
Thorgils og Sigurd død i Venderen, Benedikt død 1086 i Odense, Guttorm, Ømund, Ulf, Sven Tronkræver død 1104, Ingrid Svendsdatter ~Olaf Kyre, Gunhild, Sigrid og Ragnhild.
Havde derudover flere ukendte frillebørn.

Konge 1047 - 74.
Der kendes 19 navngivne børn med foskellige dronninger og friller. Derudover nogle flere ukendte frillebørn. En produktiv herre.

TITEL: Konge af Danmark

Data From Lynn Jeffrey Bernhard, 2445 W 450 South #4, Springville UT 84663-4950
email - (XXXXX@XXXX.XXX)

!King of England and Denmark

Data From Lynn Jeffrey Bernhard, 2445 W 450 South #4, Springville UT 84663-4950
email - (XXXXX@XXXX.XXX)

OCCUPATION: Konge i Danmark 1047-1074

BIRTH: ABT 1019, (Ulvsson) England
DEATH: 1076, Åbenrå, Danmark

The life and times of the people of Sweyn II Esthrithson o

SOURCE NOTES:
Bu503 http://home.sol.no/~torsolhe/valjerd.htm
www.dcs.hull.ac.uk/cgi-bin/gedlkup/n=royal?royal05381
LUH v. 6, p. 1855

RESEARCH NOTES:
King of Danmark (1047-1076)
Tilbrakte sin barndom in England. Dro senere til Sweden, hvor moren hadde
mye gods. Ble earl, and king in 1047. Wed flere ganger. Hadde also barn
with en rekke mistress, and familieforholdene er temmelig uoversiktlige.
Five of his 14 sons ruled over Denmark
Tried to conquer England 1069.

Konge av Danmark.

Burial: 3-Foldighets-Krk.Roskilde.Denmark

Dansk kung 1047.

Svein Estridsson (ca 1019-1074?) var konge av Danmark i tidsrommet 1047-1074 (eller kanskje 1076), sønn av jarl Ulf Thorgilsson av Skåne og Knut den stores søster Estrid Margarete Sveinsdatter, datter av Svein I Tjugeskjegg. Han etterfulgte den norske kongen Magnus Olavsson, den gode, som hersker av det danske riket. I henhold til Adam av Bremen ble han også kalt for ?Svein den yngre? i sin samtid. Engelske kilder kaller ham for Sweyn.

Strid med Norge
Kong Magnus Olavsson gjorde Svein til jarl av Danmark, og Svein blir i år 1042 med kong Magnus på hærtog mot venderne sør i Østersjøen. De jevner med jorda den beryktede Jomsborg på øya Wolin ved munningen av Oder. Kong Magnus erobret borgen, og mye av folket i Vendland ga seg under den norske kongen. Året etter utkjempet kong Magnus det berømte slaget på Lyrskoghede og satte med det en stopper for vendernes herjinger mot vest og nord.

Etter at Sveins lojalitet mot Magnus opphører lar han seg velge til Danmarks konge ved tinget i Viborg. Kong Magnus kom da fra Norge og drev opprøreren fra landet og på flukt til Sverige hvor Svein gjorde stadige forsøk på å ta Danmark. Krigen raste i flere år inntil Harald Hardråde kom tilbake fra Konstantinopel, rik på gull, og en farlig motstander.

Harald Hardråde allierte seg i Sverige med Svein Estridsson og sammen herjet de rundt i Danmark inntil kong Magnus tilbød sin onkel halv riket mot fred. Harald får det som han vil og overgir Svein til seg selv som da blir isolert. Han går på et tungt nederlag til sjøs, men Magnus forfølger ham over Sjælland. Ulykken skjer da Magnus rider omkull og blir dødelig såret.

På sitt dødsleie i 1047 ble det sagt at Magnus hadde erklært at Svein skulle arve Danmark. På landstinget ble både kong Harald Hardråde av Norge og Svein kåret til Danmarks konger. Kong Harald Hardråde var derimot meget misfornøyd med ordningen og gjorde hærtokt mot Danmark og herjet blant annet Hedeby som blir ødelagt ved brann. Svend Estridsson flykter derimot aldri mer fra Danmark.

Våren 1062 ble Slaget ved Niså utkjempet, ved elven Nissans munning i nærheten av Halmstad i Sverige. Svein hadde klart å mønstre en flåte på 300 skip, dobbelt så mange som Harald Hardrådes flåte. Overlegenheten i styrke hjalp likevel ikke - den danske opprøreren var ikke av samme klasse og støpning som den slu og harde norske krigerkongen. I følge Snorre Sturlasson gikk Harald Hardråde av seieren, og han trodde at Svein var blant de falne, men denne hadde klart å ta seg i land og ble tatt hånd om av en bonde ved navn Karl. Svein som ikke ble gjenkjent ble budt på mat og da de satt til bords talte han om at danskene hadde tapt kampen til sjøs. Da sa bondens hustru: ?Ille har vi stelt oss til med kongen vår, han er både halt og feig!? Svein svarte da: ?Feig er han ikke, men han er ikke seierrik?.

Historien om bonden er nok en fiktiv dramatisering av Snorre, men har en interessant detalj: bondekvinnens påstand om at kongen er halt.

Først i 1064 sluttet de stridende fred ved at kong Harald oppga sine krav på Danmark. Harald Hardråde vender seg deretter mot England, men dør i slaget ved Stamford Bridge.

Forgjeves forsøk på å vinne England
Med trusselen fra Norge unna og med Danmark i ryggen vendte også Svein Estridsson sin oppmerksomhet mot England, som hans onkel Knut hadde vært konge av, og forsøkte å gjøre krav på den engelske kronen. Han allierte seg med Edgar Ætheling da han forsøkte å gjenerobre England fra ?Vilhelm Bastarden?, også kalt for Vilhelm Erobreren. Etter å ha erobret den plagete byen York aksepterte Svein betaling fra Vilhelm for å forlate England. Med pengene deserterte han Edgar som dro i eksil i Skottland. Den anglesaksiske England var da helt og holdent blitt normannisk.

Danmark inn i middelalderen
Svein bygget opp et solid grunnlag for den danske kongsmakten, blant annet i et nært samarbeid med kirken og korresponderte med Den hellige stol. Akkurat som den senere Olav Kyrre av Norge synes det som om Svein var i stand til å lese og skrive, og han er selv kilde for mye av vår kunnskap om Danmark på 800- og 900-tallet ved å fortelle om historien til sine forfedre til historikeren Adam av Bremen en gang rundt år 1070.

Adam skriver at han ble ?meget vennlig mottatt? ved sitt besøk. Framfor alt fremholder han Sveins interesse for kristendommens utbredelse og påpeker at ?misjonen blant Nordens folk fikk gjennom kong Sveins medvirkning en betydelig større og lykkeligere framgang?. Kongen ?sendte sine egne klerker for preke i hele Sverige og i nordmennenes land samt på øyene i denne delen av verden.?

Svein Estridsson organiserte Danmark, som på dette tidspunkt omfattet Jylland, Slesvig, Fyn, Sjælland, Øyene, Skåne og Helland. Danske historikere betrakter ham som den danske konge som brakte Danmark fra vikingtiden og inn i middelalderen. Svein ønsket et godt forhold til kirken. Han forsøkte å få sin oldefar Harald Blåtann helgenkåret og sendte sin sønn Magnus til Roma for å få ham salvet og innviet som tronfølger, men til hans skuffelse døde sønnen på reisen.

En nasjonal kirke
Svein ønsket en nasjonal kirke som var uavhengig av det tyske erkebispesete i Hamburg-Bremen. I 1073 ble pave Gregor VII utnevnt og denne søkte allierte mot den tysk-romerske keiser, blant for å begrense dennes muligheter til å utnevne geistlige i sine embeter. Paven var derfor imøtekommende for Sveins ønsker, men den danske kongen dør før det hans planer ble realisert. Dødsfallet skjedde den 28. april 1074, skjønt noen kilder peker på året 1076. Svein gravlegges i Roskilde Domkirke.

Forholdet til Sverige
Forholdet mellom Danmark og Sverige synes å ha vært godt. I kampene mot Norge fikk Svein stadig svensk støtte. Det finnes også opplysninger om at en grensesetting mellom begge rikene kom i stand. Det skal ha vært Svein og den svenske kongen Emund den gamle som kom overens om dette. Seks menn fra begge land skal ha gått gjennom villmarken i grenseområdene og reist seks grensesteiner. Senere forskning har derimot betvilt på disse nedtegnelsene. Det kan neppe ha vært nødvendig å stake ut en grense på denne tid da bebyggelsen i Skåne, Småland og Västergötland bli skilt med utstrakt villmark.

Mange barn
I Roskildekrøniken fra 1130-tallet står det at Svein Estridsson ?avlet sønner og døtre med adskillige kvinner?. Han hadde giftet seg med svenskekongen Anund Jakobs datter Gunhild Anundsdatter, men slektskapet mellom ekteparet var så nært at det var imot kirkens regler. Hamburgs erkebiskop Adalbert krevde skilsmisse, hvilket Svein måtte gå med på, og holdt seg deretter med den ene elskerinnen etter den andre i løpet av resten av sitt liv. Med disse fikk han rundt 19 barn, kanskje flere, både sønner og døtre, og for de fleste er moren ukjent. Hele fem av sønnene rakk å bli konger av Danmark: Harald Hen, Knut den hellige, Olav Hunger, Erik Eiegod og Nils. Enda en sønn, Svend Korsfarer var stort ry for sin modige kamp mot tyrkerne på det første korstog. Han var også gift med norske Gunnhild Sveinsdatter, datter av Ladejarlen Svein Håkonsson.

Trivia
Svein Estridsson etterlevenskaper ble murt inn i søyle i Roskilde Domkirke. I 1911 ble graven åpnet og skjelettet undersøkt. Det viste at han var en høy mann som var kraftig bygd og som hadde en ?uregelbunden og vaggende gange? når han gikk ettersom hans venstre hofte ikke var godt utviklet som hans høyre.

Graven rett inntil trodde man lenge inneholdt restene etter hans mor Estrid, men en DNA-analyse i 2003 viste at det kunne utelukkes. Hvem kvinnen egentlig er vet man ikke, men har spekulert på at det er Margrethe Estrid, mor til Sveins sønn Harald Hen.

Etternavnet Estridsson er svært uvanlig da det er et metronymikon, det vil si navn etter moren.

Svend II Or Sevin Estridsen Fork-Beard Or Swein II Ulfsson king of Denmark (I44299)
Birth about 950 16-17 -- of Kolding, Vejle, Denmark
Death 29 April 1076 (Age 125-126) -- of Kiev, Ukraine

Birth about 950 16-17 of Kolding, Vejle, Denmark
Marriage Ingirid Johnsdottir - [View Family]
Marriage Gunnhild Sveinsdottir - [View Family]
Marriage about 1030 (Age 79-80) Guda Or Gytha Anundsdottir - [View Family]
Divorce Guda Or Gytha Anundsdottir - [View Family]
Marriage 1067 (Age 116-117) Elizaveta Or Elizabeth Yaroslavna Of Kiev - [View Family] of Kiev, Ukraine
Marriage Rannveig Tordsdottir De Aurland - [View Family]
Death 29 April 1076 (Age 125-126) of Kiev, Ukraine
Burial Doderup, Abenraa, Denmark
LDS Baptism 3 March 1931
LDS Endowment 23 April 1931
LDS Child Sealing 16 February 1932

Sweyn II Estridsson Ulfsson. (c. 1019 – April 28, 1074) was the King of Denmark from 1047 to 1074. He was the son of Ulf Thorgilsson and Estrid Margarete Svendsdatter, daughter of Sweyn I of Denmark and sister of Canute the Great.

He is known in Denmark as Svend Estridsen. His first name is also spelled as Sven, Svein and Swen and his last name as Estridson, Estridsson or Estridsøn.

Because of his relationship to Canute the Great he was a pretender to the throne from his early years. When king Harthacanute died in 1042, he claimed the Danish throne, but lost to Norway's King Magnus, who made Svend a jarl (earl or viceroy) instead.

He soon rebelled against Magnus and had the Danish nobles crown him king, but was defeated by Magnus and fled to Sweden. The war between Magnus and Sweyn lasted until 1045, when Harald Hardråde returned to Norway from exile. Harald and Sweyn joined forces and forced Magnus to share the throne with Harald.

In 1047 Magnus died, having stated on his deathbed that his kingdom would be divided up: Harald would get the throne of Norway, while Svend would be king of Denmark. Harald, unwilling to relinquish Denmark, now attacked Sweyn and fought a long war which dragged on until 1064, when Harald relinquished his claims to Denmark.

After Harald was defeated and killed at the Battle of Stamford Bridge and William the Conqueror in turn defeated Harold Godwinson, Sweyn turned his attention to England, once ruled by his uncle Canute the Great. He joined forces with Edgar Atheling, the last remaining heir of the Anglo-Saxon royal house, and sent a force to attack King William in 1069. However, after capturing York, Sweyn, accepted a payment from William to desert Edgar, who then returned into exile in Scotland.

Sweyn's first marriage was to a girl to whom he was distantly related, and the pope ordered that he dissolve the union, which he did, only to take one mistress after another during the rest of his life. Sweyn fathered at least 19 children, probably more, and while none of them were born in wedlock, and none of their mothers are known, five of his numerous sons became kings after his death in 1074:

Harald III (Harald Hén) d. 1080
Canute IV the Saint (Knud den Hellige) d. 1086
Oluf I (Oluf Hunger) d. 1095
Eric I (Erik Ejegod) d. 1103
Niels d. 1134

GJ, Loman

Danmarks kung 1047-1074.

År 1047 dör kung Magnus den gode efter att ha störtat av hästen
och Sven II Estridsen blir ny dansk kung.

1062 - Harald Hårdråde av Norge och Sven Estridsen utkämpar ett
sjöslag vid Nissaån i Halland. Efter en hård strid måste danerna
fly men kung Harald kan trots detta inte underlägga sig Danmark.

1064 - Harald Hårdråde och Sven Estridsen möts vid Göta älv. Här
sluter de fred för resten av sin levnadstid. Harald erkänner Sven
som Danmarks kung.

1074 - Kung Sven Estridsen dör. Han gravsätts i
Trefaldighetskyrkan i Roskilde. Sonen Harald efterträder honom som
kung.

Sven lät prägla många mynt som man har hittat i den skånska
jorden.

Gift med:
1.Okänd
2.Thora
3.Gyde
4.Ellisef (Elizaveta) av Gårdarike f.1020-1022
5.Gunhild Sveinsdottir

Barn:
Harald (II) Hen Dansk kung 1076-1080
*Knut (I) den helige Dansk kung 1080-1086
Oluf (I) Hunger Dansk kung 1086-1095
Erik (I) Ejegod Dansk kung 1095-1103
Niels Dansk kung 1104-1134
Samt ytterligare nio yngre söner. Om han hade några döttrar
förtäljer inte historien.

GJ=Gary Jacobson www.garyjacobson.org/ahnentafel.html

Loman= Mattias Loman hem.passagen.se/tuscany/default.html
Födelseåret hämtat från Loman och hans källa: Directory of Royal
Genealogical Data, Hull, England.

1 BIRT
2 DATE ABT. 988
2 PLAC Denmark or England
2 SOUR S034123
3 PAGE http://www.rootsweb.com/~gumby/cgi-bin/igmget.cgi/n=Winch?I19314
1 DEAT
2 DATE 29 APR 1076
2 PLAC Doderup, Abenraa, Denmark
2 SOUR S034123
3 PAGE http://www.rootsweb.com/~gumby/cgi-bin/igmget.cgi/n=Winch?I19314

Född omkring 1020 i England. Död 1074. Begravd i Roskilde Domkyrka. Sven Estridsson, född ca 1020, död 1074, kung av Danmark från 1047. Kallas också "den kvinnsamme". Son till jarl Ulf Torgilsson av Skåne och Estrid Svensdotter av Danmark. Av den gamla danska kungaätten återstod blott en ättling på kvinnolinjen, nämligen Svend Estridsen som i Norge fick heta Sven Ulfsson. Han växte upp hos Anund Jakob av Sverige och var i tjänst hos Hardeknut i England. Valdes av kung Magnus den gode till jarl av Danmark och följer honom mot venderna söder om Östersjön, där Jomsborg blir bränt och definitivt ödelagt och den obotritiske konung Ratibor får sätta livet till. Obotriterna svarade med ett hämndetåg mot Danmark men besegras eftertryckligt vid en plats som heter Lyrskovshede. Efter att Svens lojalitet mot kung Magnus den gode upphört (unionen var impopulär) lät han sig väljas till Danmarks konung på Viborgs ting. Kung Magnus drog från Norge och drev honom i landsflykt till Sverige, varifrån han sedan gjorde återkommande försök ta Danmark. Krig rasade flera år tills Magnus fars halvbror Harald hårdråde kom hem, efter att ha varit befälhavare för väringagardet hos kejsarinnan Zoe av Konstantinopel och där förvärvat sagolika rikedomar. Harald hårdråde allierade sig i Sverige med Svend Estridsen. Tillsammans härjade de i Danmark. Magnus erbjöd Harald halva norska riket mot fred och hälften av hans gods. Harald acepterar och överger Svend. Därmed blir Svend Estridsen isolerad och lider ett svårt nederlag till sjöss, men Magnus som förföljer honom över Sjælland har oturen att rida omkull och såras till döds. På sin dödsbädd överlåter han Danmark till Svend Estridsen, vilket naturligtvis misshagar Harald som forsätter kampen mot denne. Svend Estridsen flyr dock aldrig från Danmark mera. På våren 1062 utkämpades ett slag vid Nissans mynning. Norske kunge Harald hårdråde hade en tid härjat på den halländska kusten då Svend Estridsen kom med en dansk flotta bestående av 300 skepp och ställde den mot Harald som blott förfogade över hälften så många. Överlägsenheten i antal hjälpte dock inte, enligt Snorre Sturlasons berättelse om striden avgick Harald med segern. Den norske kungen trodde att Svend tillhörde de stupade, men den danske kungen hade tagit sig iland och blivit omhändertagen av en bonde vid namn Karl. Svend, som inte blev igenkänd, bjöds på mat och när de satt till bords talde han om att danskarna förlorat kampen till sjöss. Då sade bondhustrun: "Illa har vi det ställt med vår konung; han är både halt och feg." Svend svarade: "Feg är han inte, men han är inte segersäll." Historien om den halländske bonden kan tyckas tillhöra sagans värld, men bland annat en detalj har intresserat forskarna: bondekvinnans påstående att kungen var halt. Svend Estridsens kvarlevor murades in i en pelare i Roskilde domkyrka. År 1911 öppnades graven och skelettet undersöktes. Det visade sig att Svend var en högväxt och kraftig man men att hans vänstra höft inte var lika väl utvecklad som den högra. Den anatom som ledde undersökningen drog slutsatsen att Svend hade haft en "oregelbundern och vaggande gång". Snorres berättelse hade sålunda haft verklighetsbakrund åtminstone när det gällde kungens lyte, men hur många övriga detaljer om slaget vid Nissan som är historiskt riktiga lär vi aldrig få veta. Graven intill trodde man länge innehöll resterna av hans mor Estrid, men efter en DNA-analys som gjordes 2003 kunde man utesluta det. Vem kvinnan egentligen är vet man inte, men gissningar har nämnt Margrethe Estrid, makan till Svends son Harald Hein. Svend Estridsen var samtida med Adam av Bremen. De båda möttes och Svend berättade för Adam om sina och sina förfäders strider och vikingatåg. I Adams skrift om de hamburgska ärkestiftets historia skildras Svend myckets positivt: "den pålitlige danske kungen Svend". Adam skriver också att han blev "mycket vänligt mottagen" vid sitt besök och att kungen "var mycket frikostig mot främlingar". Framför allt framhåller han Svends intresse för kristendomens utbredning och påpekar att "missionen bland Nordens folk fick genom kung Svends medverkan ständigt allt större och lyckligare framgångar". Kungen "skickade sina egna klerker för att predika i hela Sverige och i nordmännens land samt på öarna i denna del av världen". Under Svend Estridsens tid blev kristendomen fast etablerad i det danska riket, inte minst i Skåne Kungen och kyrkan hade gemensamma intressen. Båda ville skapa en fast organisation i riket för att därigenom stärka makten och inflytandet. Så länge det var fråga om ett uppbyggnadsskede kunde de två arbeta för detta gemensamma mål. Men maktsträvandena bar i sig frön till en maktkamp som dock först senare skulle bli märkbar. Alliansen mellan kungen och ärk6ebiskopsstiftet i Hamburg innebar emellertid också att Danmark drogs in i den nordeuropeiska intressesfären där den tysk-romerske kejsaren utövade den världsliga makten. För att bli kvitt detta beroende önskade Svend lösgöra Danmark från Hamburg och inrätta ett eget ärkestift, men kyrkofursten i Hamburg motsatte sig detta vid denna tidpunkt. Förhållandet mellan Danmark och Sverige tycks ha varit gott. I striderna mot Norge fick Svend svenskt stöd. Det finns också uppgifter om att en gränsläggning mellan de båda riken kom till stånd. Det skall ha varit Svend och den svenske kungen Emund den gamle som kom överens om detta. Sex män från vardera riket sägs ha gått genom vildmarken i gränsområdet och rest sex gränsstenar. Senare forskning har dock betvivlat uppgifterna som är kända från nedteckningar i yngre landskapslagar. Det kan heller knappast ha varit nödvändigt att staka ut en gräns vid denna tid. Bebyggelsen i Skåneland, Småland och Västergötland skildes åt av en vidsträckt ödemark. Svend Estridsen beskrivs som en lärd man och en kyrkans vän och tjänare. Men särskilt from tycks han inte ha varit, inte heller levde han efter den kristna moral som Adam förkunnade. I Roskildekrönikan från 1130-talet står det att han "avlade söner och döttrar med åtskilliga kvinnor". Detta hade dock en förklaring. Svend gifte sig med Anund Jakobs dotter Gunhild Anundsdotter. Men släktskapet var så nära att äktenskapet stred mot kyrkorättens regler och Hamburgs ärkebiskop Adalbert krävde skilsmässa vilket Sven acceperade. Efter skilsmässan hade han åtskilliga kvinnor med resultatet att han vid sin död år 1074 efterlämnade många barn. Av nio söner blev inte mindre än fem kungar i Danmark. Adam skriver att i gränslandet "finns djupa skogar och svårtillgängliga berg, som man måste passera på väg från Skåne till Götaland, så att man kan fråga sig om det är fördelaktigare att undvika en farlig resa till lands genom en vågsam sjöfärd eller tvärtom". Barn: (med okända mödrar) Harald Hein kung 1074-1080. Knut den helige kung 1080-1086. Olof Hunger kung 1086-1095. Erik Ejegod kung 1095-1103. Nils kung 1104-1134.

var konge i Danmark.

KING OF DENMARK 1047-1076

Towards the end of Magnus the Good's reign in Denmark, his claim to the
throne was disputed by Canute's nephew Sweyn Estridsen. When Magnus died
in a supposed riding accident in 1047, Sweyn was elected his successor ,
but was challenged in his turn by Harold Hardradi, the new King of Norway.
Hardradi embarked on a number of raids on Sweyn's territories but could
not drive him from the throne. In 1066 Hardradi turned his attentions to
England where he was slain at the Battle of Stamford Bridge by Sweyn's
cousin, the English King Harold Godwinsson. When Harold was himself slain
later in the year, Sweyn took in his daughter, Gytha Haroldsdotter, and
later gave her in marriage to Vladimir II, Grand Duke of Kiev. In 1070
Sweyn and King Emund of Sweden agreed on a frontier between the two
countries that was respected until the 1600's. In the 1070's Adam of
Bremen wrote "History of the Archbishops of Hamburg-Bremen" which
described the Danes as arrogant and addicted to food, strong drink, and
women. Sweyn was himself described as pious and learned, but it is
obvious he shared many of his countrymen's vices: he indulged in much
feasting, had at least fifteen illegitimate children by various
mistresses, and permitted pirates to establish themselves on an island
between Fyn and Zealand. Sweyn died in 1076 after what must be considered
a successful reign. In spite of four marriages he left no legitimate
heirs, and the throne was disputed by two bastard sons--Harald and Knut.

870845614. Kong Svend II ESTRIDSEN av Danmark og Skåne (20798) was born in 1018. He was born in 1018.(20799) He was a Konge between 1047 and 1075 in Danmark.(20800) He died on 29 Apr 1076. He died on 29 Apr 1076 in Doderup. (20801) He was a Konge av Danmark. Han tilbrakte sin berndom i England. Senere drog han til Sverige, hvor hans mor Estrid, Svend Tjugeskjeggs datter, eiet meget gods. Hardeknud gjorde ham til jarl i D., over Jylland. han antok kongenavn, men blev anerkjent efter at Magnus (sønn av Olav den Hellige) var død 1047. Gav den danske kirke fars organisasjon, innsatte bisper i Robe, Viborg, Aarhus og Vestervig. Om hans dødsår har det hersket uenighet. Han var flere ganger gift, men synes ikke å ha efterlatt sig ekte sønner. He was also married to Ranveig d.y Tordsdtr AURLAND.
6932101. Gunhild SVENSDTR (4011) was born about 1015.(4012) She died after 1056.(4013) Efter at ekteskapet med Sven Ulfsen ble oppløst kom hun tilbake til Sverige hvor hun levet sine senere dager på sine gårder i Vestergøtland med stille veljgørenhet og andre fjormme ahndlinger. 1056 motok hun Adalabert med følge på hans annen reise i Sverige.
6932100. Kong Svend II ESTRIDSEN av Danmark og Skåne(4006) was born in 1018. He was born in 1018.(4007) He was a Konge between 1047 and 1075 in Danmark. (4008) He died on 29 Apr 1076. He died on 29 Apr 1076 in Doderup. (4009) He was a Konge av Danmark. Han tilbrakte sin berndom i England. Senere drog han til Sverige, hvor hans mor Estrid, Svend Tjugeskjeggs datter, eiet meget gods. Hardeknud gjorde ham til jarl i D., over Jylland. han antok kongenavn, men blev anerkjent efter at Magnus (sønn av Olav den Hellige) var død 1047. Gav den danske kirke fars organisasjon, innsatte bisper i Robe, Viborg, Aarhus og Vestervig. Om hans dødsår har det hersket uenighet. Han var flere ganger gift, men synes ikke å ha efterlatt sig ekte sønner. He was married to Gunhild SVENSDTR in 1050/51.

852677915. Gunhild SVENSDTR (19109) was born about 1015.(19110) She died after 1056.(19111) Efter at ekteskapet med Sven Ulfsen ble oppløst kom hun tilbake til Sverige hvor hun levet sine senere dager på sine gårder i Vestergøtland med stille veljgørenhet og andre fjormme ahndlinger. 1056 motok hun Adalabert med følge på hans annen reise i Sverige.

He served as King of Denmark from 1047-1074.

He ruled Denmark from 1047 to 1074.

He ruled Denmark from 1047 to 1074.

The life and times of the people of Sweyn II Esthrithson of Denmark was chronicled by Adam of Bremen, who was his personal friend. Sweyn died in 1076. The chronicles, researched up to the year 1072, was completed in 1075. The chronicles called "Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum" was the chief source of information relating to the Baltic Region, and the early Norse explorations, including Eric the Red and Leif Ericsson to Greenland and Vinland.

Sweyn Estridsson, son of Estrid and Jarl Ulf, quarrelled and battled Harald Hardraade over Denmark during his reign from 1047 to 1065.

Heeft u aanvullingen, correcties of vragen met betrekking tot Sweyn II "Sweyn Ulfsson of Denmark" Jelling King of Denmark?
De auteur van deze publicatie hoort het graag van u!

Tijdbalk Sweyn II "Sweyn Ulfsson of Denmark" Jelling King of Denmark

Klik op de namen voor meer informatie. Gebruikte symbolen:  grootouders    ouders    broers/zussen    kinderen