Il avait une relation avec S√∏ster Olufsdatter Worm.
Enfant(s):
Erik Olufsen Torm, Erik Olsen Torm, 13.9.1607-2.6.1667, prâ¶st, matematiker. Fââdt i Torum, dââd i Kbh., begravet sst. (Frue k.). Efter at have gââ¢et i skole i Nykââbing M. og Viborg blev T. student 1627. Han valgte Jesper Brochmand til sin privatprâ¶ceptor og fandt i ham en trofast velynder. Denne anbefalede ham sââ¢ledes til lâ¶rer for en sâân af kansler Christen Friis til Kragerup, og senere skaffede han ham midler til en udenlandsrejse. 1632 drog T. til Holland, studerede i Leiden og Amsterdam, derefter i Oxford og London og til sidst (fra 1634) i Paris hvor han isâ¶r lagde sig efter matematik. 1635 modtog han udnâ¶vnelse i dette fag ved Kbh.s universitet, men tiltrââ¢dte fâârst 1636. I nogle ââ¢r virkede han desuden som universitetets bibliotekar og notar. 1637 tog han magistergraden. I sine fâârste professorââ¢r udgav han nogle matematiske disputatser (Disqvisitiones ex universet mathesi depromptâ¶. 1636 og Disqvisilio mechanica I-II, 1643¬ñ45) hvori han bl.a. i en skarp polemisk tone bryder en lanse til forsvar for Tyge Brahe. I disse √•r var han tillige meget virksom ved indretningen af det astronomiske observatorium p√• Rundet√•rn, men da krigsurolighederne 1644 ff. greb forstyrrende ind i arbejdet p√• at udvikle det astronomiske studium opgav han dette og lod sig 164? vâ¶lge til sogneprâ¶st ved Vor Frue kirke i Kbh., ââverste provst i Sjâ¶llands stift samt provst i Sokkelund hrd. I denne stilling mââ¢tte han opleve adskillige genvordigheder, ogsâ⢠af personlig art. Hans selvfââlelse bragte ham let pâ⢠kant med hans omgivelser, og 1655 mââ¢tte han i anledning af et embedsovergreb bekvemme sig til at gââre universitetet en ydmygende afbigt. T. gââr i ââv rigt indtryk af at have vâ¶ret en begavet og ejendommelig personlighed. En râ¶kke anekdoter dur er opbevaret om ham vidner om hans forkâ¶rlighed for en satirisk, noget grotesk udtryksmââ¢de. Dette mâ¶rkes dog ikke i hans teologiske forfatterskab, en râ¶kke svâ¶re ligprâ¶dikener, bl.a. over Jesper Brochmand og dennes enke, Sille Balchenburg, og over Holger Rosenkrantz' enke Sophie Brahe, hvori fremstillingen er tââr og grâ⢠uden personlig klangfarve. Som sin lâ¶rer Brochmand bevâ¶ger ogsâ⢠T. sig i abstrakt almindelighed uden stâârre hensyntagen til konkrete tidsforhold. T. synes at have vâ¶ret i besiddelse af nogen historisk interesse. Han udgav sââ¢ledes 1643 en râ¶kke danske kongeportrâ¶tter med beskrivende tekst og 1642 et efterladt arbejde af den tidligt afdââde Hans Lyschander om Danmarks historie og topografi i middelalderen. Derimod er han sikkert ikke (som tidligere antaget) forfatter af en beretning om forhandlingerne om suverâ¶nitetens indfâârelse, i hvilke han dog har deltaget.
Familie
Forâ¶ldre: kirkevâ¶rge, siden borger i Skive, Oluf Frandsen (dââd 1645) og Dorthe Christensdatter Sommer. Gift 28.6.1640 i Kbh. med Sââster Worm, fââdt 12.11.1623, dââd 28.7.1685 i Kbh., d. af professor Ole W. (1588¬ñ1654) og Dorthe Fincke (1596¬ñ1628).
Ikonografi
Afbildet pâ⢠mal. af Ole Worms familie I Nat. mus.) Stik af A. Haelwegh, 1669, Efter mal. af H. Dittmers. Afbildet pâ⢠W. A. Mullers stik, 1762, Efter J. Wiedewelts relief pâ⢠epitafium s.a. (ââdelagt 1807). ¬ñ Epitafium, ââdelagt 1728.
Bibliografi
R. Vinding: Regia acad. Hauniensis, 1665 338¬ñ40. Progr. fun. univ. Hafn. over E. O. T., 1667 og over Sââster Worm, 1685. Mikkel Henriksen [Tisdorph]: Ligprâ¶diken over E. O. T., 1669. Kirkehist. saml. 3.r. III, 1881¬ñ82 588f 592¬ñ606; V, 1884¬ñ86 284f. Pers. hist. t. II, 1881 121; 3.r. II, 1893 91f; 8.r. V, 1926 283; VI, 1927 63. Danske mag. 5.r. I, 1887¬ñ89 210f 346 354; II, 1889¬ñ92 23 136f. Bj. Kornerup: Vor Frue kirkes og menigheds hist., 1929¬ñ30. C. O. Bââggild-Andersen: Statsomvâ¶ltningen i 1660, 1936 (2. opl. 1971).
Erik Olufsen Torm | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
S√∏ster Olufsdatter Worm |
Les données affichées n'ont aucune source.