He is married to Lisbeth Andersdatter Klyne.
They got married on July 8, 1604 at Skt.Kathrine Kirke, Ribe.
Child(ren):
(Medical):Jens Andersen Guldsmed var under Sagens Gang flygtet bort, mêaske strax efter Drabet (pêa broderen Hans). Den 23de Marts 1626 skjµnkede Kongen hans Enke og Born hans Boslod, som if²lge den ham overgêaede Dom var tilfalden Kongen.(Jyske Tegnelser) - Efter en gammel Optegnelse levede Manden indtil sin D²d (senest 1647) hos sin Broder, Hr. Kristen i H²jerup.
[3]
Anno 1625 den 31. julii blev Hans Andersen stads captein ihielslagen af hans egen broder Jens Andersen, som r²mte strax samme aften derfor, oc d²de siden nogle aar derefter hos hans broder hr. Christen i H²rup, oc sammesteds blev begraven.
Jens Andersen Guldsmed, f²dt 1570 i Guldsmedehjemmet, Ribe, stilling drev Studehandel pêa Holland, d²d ca. 1647. Jens Andersen Guldsmed og Lisbeth AndersdatterKlyne, der boede i et hus pêa Nederdammen i Ribe, drev Studehandel pêa Holland. Imidlertidindtraf der 31. juli 1625 en s²rgelig begivenhed for familien, idet Jens Andersen Guldsmeddrµbte sin broder Hans Andersen, der var kaptajn ved landfolket. Herom fortµlles i J. Kinchs "Ribe Bys Historie" f²lgende: "Den nµstµldste Broder, Raadmand S²ren Andersen Guldsmed, ejede en Have udenfor N²rreport, rimeligvis et offentligt forlystelssted, hvor der fandtes en "Pilkentavl", pêa hvilken der spilledes med brikker. Den nµvnte dag om eftermiddagen vare Hans og Jens Andersen Guldsmed tilligemed nogle andre borgere af den mere formuende klasse,rêadmand Knud Lambertsen, Jens Jonsen Trellund, Daniel Iversen Vandel og et par til, samlede i denne have spillende pêa "Pilkentavlen" og drak vin. De to br²dre blev uenige om spillet, og Hans bliv hidsig. Jens ville da gêa, men vendte ulykkeligvis om for at betale for vinen. Hans gav pêany mange onde ord, og Jens hentydede da til noget vedkommende deres fµdrenearv, som endnu ikke var skiftet imellem dem. Herover blev Hans sêa forbitret, at han drog sin kniv og angreb broderen. Knud Lambertsen s²gte forgµves at holde ham; han rev sig l²s og l²b efter Jens, som imidlertid var kommen op i gêarden og nu ligeledes drog sine knivefrem for at forsvare sig. Jens mêa da ogsêa vµre bleven hidsig og gav sin broder et stik i brystet, hvoraf han d²de, som det synes, meget hurtigt; thi det omtales ikke, at han har afgivet nogen forklaring f²r sin d²d. Alle de ²vrige tilstedevµrendes vidnesbyrd vare gunstige for Jens, hvorfor tovsmµndene den 10de Septbr. afsagde deres ed sêaledes, at drabet erklµredes for n²dvµrge, og Jens Andersen altsêa svores til sin fred. Herskabsfogden, Mads Lassen Lime, fandt sig dog ikke tilfredsstillet ved denne ed, men indstµvnede den for borgmester og rêad. Rimeligvis har lensmanden, Hr.Albr. Skeel fra begyndelsen af stêaet bagved ham, mêaske tildeles fordi Hans Andersen havde vµret i kongens tjeneste, medens borgerskabet vistnok hele tiden har ²nsket, at Jens Andersen skulle slippe sêa let som muligt. Sagen blev trukken ud, og imidlertid tilb²d Jens Andersen til tinge at udlµgge den lovlige mandebod, hvis nogen ville modtage den, og udsonede sig med sin svigerinde, som med sin broder, Rasmus Madsen, borger i Varde, og S²ren Andersen Guldsmed som b²rnenes lavvµrge den 11te Januar 1626 udstedte et orfejdebrev for ham, hvorefter han tillige s²gte et kongeligt lejdebrev. Et sêadant fik han dog ikke; tvµrtimod udgik der en kongelig befaling til lensmanden pêa Riberhus om at unders²ge, om de vidnesbyrd, til hvilke sandemandstovet (som det her kaldes) st²ttede sig, vare rigtige. Lensmandens beretning mêa have stadfµstet den tvivl, som man i forvejen nµrede, og den 29e Januar 1626 udgik der et nyt kongebrev til ham, hvorved det pêalagdes ham at befordre sagen tildoms og f²re tilsyn med, at begge partier ikke sker andet end ret. Den 24de februar foretoges sagen pêa rêadhuset. I almindelighed vare borgm. og rêad ikke meget b²jelige til at d²mme imod en af lensmanden eller endogsêa af regjeringen udtalt anskuelse, uagtet der tilvisse findes eksempler derpêa (f.eks. i sagen angêaende Anders S²rensen Klyns drab og i et par trolddomssager). Herskabsfogeden formente nu i dennesag, at der ikke burde vµre tale om n²dvµrge, for det f²rste, fordi Jens kunne vµre gêaet sinvej, medens han i dets sted var vendt tilbage og selv havde tirret sin broder, for det andet, fordi det ikke kunne antages, at Hans havde haft den hensigt at drµbe Jens, eftersom han ivirkeligheden slet ingen skade havde tilf²jet ham, hvilket dog ville have vµret let for ham, isµr da Jens, efter at have taget sine knive frem, f²rst tabte dem i grµsset, sêa at han mêatte bukke sig for at tage dem op. - Retten kom til det samme resultat; den fandt, at Jens kunne vµre undvegen, hvis han havde villet; den vidste derfor ikke "Tovsmµndenes Ed ved Magt at kunne kjende, ej heller Jens Andersen sin Fred at kunne nyde". Det var en alvorlig sag for sandemµnd, nµvninger eller tovmµnd, nêar de fµldedes for en af dem afsagt ed, da de if²lge Kristian d. 3dies Reces af 1558, ÙG27 derved forbr²de 3 Mk. til den, som fµldede dem, og deres Boslod til deres Herskab, i Kj²bstederne vistnok halvt til Kongen, halvt til Byen. For flere Kj²bsteders Vedkommende var der rigtignok bestemmelser, Page 17
hvorved kongen havde tilstêaet formildelser i denne strenge ret; men for Ribe by kjendes ingen sêadan. Derimod kunne der nok tinges med lensmanden og byen, og det mêatte tovsmµndene i denne sag ogsêa gj²re; men herunder kom det frem, at Mag. Kristen Friis, den theologiske Lµsemester i Ribe, havde spillet en vigtig Rolle i denne sag. Han varen fµtter til Jens og Hans Andersen, idet deres m²dre vare s²stre. Desuden var han gift medIngeborg Lauridsdatter, en moster til Jens Andersens hustru. Om ham oplystes det nu, at han havde indvirket stµrkt pêa tovsmµndene for at fêa dem til at g²re deres ed sêaledes, som de gjorde den; ja, da en af dem, Villum Hansen, havde betµnkeligheder ved sagen, havde magisteren endogsêa givet ham en skriftlig forsikring om, at han ville indestêa ham for den skade, som han derved kunne komme i. Sagen fêar herved et mindre godt udseende, end nêar man bed²mmer den alene efter de under sagen fremkomne vidnesbyrd. Da regjeringen fik underretning herom, udgik der den 30te maj samme êar et kongebrev til lensmanden om, at magisterens brev skulle vµre ugyldigt, eftersom detvar utilb²rligt, at den, som selv havde gjort eden, skulle gêa fr, men at lensmanden skulle aftinge dem begge for deres del i sagen. Kristen Friis blev som den rigeste, den som mêatte b²de mest; thi af Herskabsfogdens regnskab over sagefald i regnskabsêaret 1629-30 ses, at han for denne sag mêatte betale kongen 75 Rdl., medens Tovmµndene slap med at betale fra3 til 20 Rdl., rimeligvis efter hver enkelts formue; 3 af dem slap fri eller betalteidetmindste ikke det êar. Ligesêa meget, som hver enkelt betalte kongen, mêatte han rimeligvis ogsêa betale byen. Jens Andersen Guldsmed var under sagens gang flygtet bort, mêaske straks efter drabet. Den 23de Marts 1626 skµnkede kongen hans enke og b²rn hans boslod, som if²lge den ham overgêaede dom var tilfalden kongen. Efter en gammel optagnelse levedemanden indtil sin d²d (senest 1647) hos sin broder, Hr. Kristen i H²jerup. Rigtignok skulle efter Kristian den 3dies Reces af 1536, ÙG7 Ingen, som var d²mt fredl²s for et drab i kongeriget, kunde "huses, hµles eller have nogen plads" i hertugd²mmerne; men det kom naturligvis meget an pêa, om der var nogen af den afd²des slµgt, som ville efterstrµbe drabsmanden, og det var der jo i dette tilfµlde ikke. - Hans hustru blev derimod boende i Ribe, hvor hun havde ret anselige ejendomme, indtil hun d²de i pestens tid. Han blev gift med 8 jul 1604 i Ribe kirke & sogn, Lisbeth Andersdatter Klyn
Jens Andersen Guldsmed (Jubilerer) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1604 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Lisbeth Andersdatter Klyne | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
The data shown has no sources.