Stamboom familie Lelieveldt/Lelivelt » Guillaume de Normandie (1028-1087)

Bronnen

1. WikiTree, via https://www.myheritage.nl/research/colle..., 18 november 2018

   Toegevoegd via een Record Match

   www.wikitree.com

2. FamilySearch Stamboom, via https://www.myheritage.nl/research/colle..., 30 december 2018

   King William "The Conqueror" de Normandie Duke of NormandyOok bekend als: Duc Guillaume de NormandieWilhelm ErobrerenGeslacht: ManGeboorte: 14 okt 1027 - Falaise, FranceHuwelijk: Echtgeno(o)t(e): Queen Matilda de Flanders - 1050 - Cathedral of Notre Dame d'Eu, NormadyOverlijden: 9 sep 1087 - Prieuré de Saint-Gervais, Rouen, Seine-Maritime, Haute-Normandie, FranceBegrafenis: 10 sep 1087 - Abbey of St. Stephen, Caen, Calvados, Basse-Normandie, FranceOuders: Robert I "The Magnificent" of Normandy 6th Duke, The Devil, Herlève de FalaiseEchtgenote: Queen Matilda de Normandie (geboren de Flanders)Kinderen: King William II "Rufus" of England, Cecilia de Normandie Abbess of Holy Trinity, Constance de Cornouaille Duchess Consort of Brittany (geboren de Normandy), Robert II "Curthose" Duke of Normandy, King Henry I "Beauclerc" de Normandie of England House of Plantagenet, Princess Adela de Blois Countess of Blois (geboren de Normandy), Matilda de Normandie, Richard de Normandie Duke of Bernay, Agatha de Normandie Princess of England, Princess Adelizia de Normandie of EnglandBroers/zusters: Adelaide de Normandy Countess of Aumale, Odo de Conteville Bishop of Bayeux, Emma d' Avranches (geboren de Conteville), Muriel de Conteville, Isabella De Conteville, Rohesia de Tracy (geboren De Conteville), Jeanne de Ribeaucourt (geboren de Conteville), Robert de Mortagne 2nd Earl of Cornwall, Count of Mortain  Aanvullende informatie:
   
   Fact: http://en.wikipedia.org/wiki/William_I_of_England
   Fact: https://www.findagrave.com/memorial/1948/william_the_conqueror<br>Fact: https://www.geni.com/people/William-the-Conqueror-king-of-England/5597380726000028489
   Fact: https://en.wikipedia.org/wiki/William_the_Conqueror
   LifeSketch: Vilhelm 1. Erobreren (1027 eller 1028 - 9. september 1087), Konge af England (1066-87), hertug af Normandiet, født i Rouen, var en uægte søn af hertug Robert 1. "Djævlen", af Normandiet og en garverdatter fra Falaise ved navn Herleva. en med fejder mod den oprørske adel. I 1047 udbrød en farlig opstand, men ved hjælp fra den franske Henrik 1. sejrede Vilhelm over adelen ved Val-ès-dunes samme år. Siden dette slag herskede der ro og orden i Normandiet, og rig på kraft og list styrede Vilhelm sit land. Fremfor alt skabte han sig en god støtte i kirkens mænd. Hans bedste rådgiver blev italieneren Lanfranc, som stiftede en skole, der bragte lærdom blandt Normandiets gejstlige. Smukke kirker, bygget i den kraftige, romerske rundbuestil, rejste sig nu i Normandiet. Vilhelm var derfor en mægtig fyrste, da han i 1051 besøgte Edvard Bekenderen (Edward Confessor) i England, som var nøje knyttet til Normandiet, fordi hans mor, Emma, Vilhelms grandtante, var en normannisk hertugdatter. Da Edvard var barnløs, synes det som om han under Vilhelms besøg lovede ham, at han skulle være hans efterfølger, hvad han dog ikke kunne uden stormændenes (Witenagemotets) samtykke.lem ham og Henrik 1. af Frankrig, men da Vilhelm i 1063 havde erobret Maine, var hans sydgrænse sikret, og han kunne tænke på at tage England. Med alle midler havde han søgt at sikre sin tronfølge i England. Da jarl Harold Godwinson, der var angelsaksernes leder og havde taget magten ved kong Edvards hof, på en sørejse var drevet ind på den franske kyst, fik hertug Vilhelm ham udleveret og tvang Harold til at sværge en ed over et helgenskrin, som måske kunne sikre Vilhelms tronkrav, men Harold opfyldte aldrig den aflagt ed. engelsk konge, beskyldte Vilhelm ham for at have svoret mened til ham, og han gjorde krav på tronen som den arving, kong Edvard havde indsat. Han vandt pavens støtte, da ærkebispen af Canterbury, der var fransk normanner, var blevet jaget bort af angelsakserne ved hoffet. Paven sendte ham et banner som kirkens stridsmand. Det kostede Vilhelm store vanskeligheder at få de normanniske baroner med sig, men han forstod at drage krigere til sig fra Frankrig og Tyskland ved løfte om rigt bytte. Hele foråret og sommeren byggedes skibe til togtet. Harold Godwinson holdt årvågen vagt, men da Norges konge Harald Hårderåde faldt ind i Nordengland, hvor Godwinson dog sejrede ved Stanford Bridge september 1066, landede Vilhelm ved Pevensey, og da Godwinson hurtig ilede til forsvar uden at have kunnet få de nordlige jarlers hjælp, slog Vilhelm hans fodfolk med sine normanniske ryttere i slaget ved Hastings 14. oktober 1066, hvor Harold Godwinson faldt.e nu valgte Edgar Ætheling, Edmund Jernsides sønnesøn til konge. Vilhelm trak sin hær nord om London og afskar byen fra Danelagen. Edgar og bisperne tilbød derfor selv Vilhelm kronen, og juledag 1066 blev han kronet i London. Kun Sydengland var imidlertid vundet, men angelsaksernes oprør overvandt Vilhelm let. Da Svend Estridsen sendte Asbjørn Jarl over med en flåde til de danske Danelagen, købte Vilhelm ham bort og tog derpå en grusom hævn over det nordlige England, som havde sluttet sig til Edgar Ætheling og andre angelsaksiske høvdinger. Hele byen Yorks opland blev grusomt hærget, og Vilhelm drog også til Chester og lagde i 1070 hele landet indtil grænsen til Wales under sig.nu også havde kuet de sidste stridige jarler, rykkede ind i Skotland og Malcolm måtte hylde ham som sin herre. Vilhelm Erobreren var således den første og eneste i historien, der havde besejret England og indtaget de britiske øer. England som sit eget land, ikke som en erobring, han havde taget med sine normanner. Alle de angelsaksere, der havde kæmpet mod ham, fratog han deres gods og indsatte i deres sted normannere, mens de angelsaksere, der havde forholdt sig roligt, men altså ikke hjulpet ham, deres rette herre, fik fornyelse på deres ejendom mod at betale store bøder. Lensherreretten i den franske form gennemførtes nu i hele landet. Det var kongen, der ejede alt jordegods. Nogen stor omvæltning skete der dog ikke ved den nye ordning. Underklasserne og de små godsejere i landet beholdt omtrent samme vilkår, som før erobringen, og store samlede grevskaber og hertugdømmer blev ikke oprettet af Vilhelm. Lensvæsenet fik også en mere sikker form end på fastlandet, idet alle vasaller i England blev kongens umiddelbare lensmænd. En lensopløsning som i Frankrig, hvor undervasallen kun fulgte kronvasallen og sammen med ham ofte rejste sig mod kongen, fandt derfor aldrig sted i England. Under Vilhelm som lensherre stod iførste række 600 kronvasaller (tenentey in capite), under dem stod 8.000 subtenentes. De 600 kronvasaller var næsten alle normanner og ejede uhyrt store jordegodser, men Vilhelm sørgede for at sprede deres besiddelser over forskellige grevskaber - undertiden spredt i 6 til 20 grevskaber -, således havde han vel selv rundt i landet stadig sine normanniske herrer rede til at holde det fremmede folk i ave, og samtidig kunne normannerne ikke hurtigt samle deres magt til et oprør mod ham. Tilmed blev de største len taget tilbage af Vilhelm senere i hans levetid. gtigste byer byggede Vilhelm borge, som han holdt med sine egne mænd. Den stærkeste borg af alle var Tower i London.v Vilhelm en ny ordning. I alle kirkens høje embeder indsattes normannere. Ærkebispen af Canterbury blev hans ven, den lærde Lanfranc (i 1076). Præsteægteskaber blev forbudt, klosterreglerne skærpedes, og bisperne tog fra nu af bolig i de folkerige byer såsom Lincoln og Norwich, og smukke rundbuekirker blev bygget. Over for paven i Rom hævdede Vilhelm sin selvstændighed og nægtede Gregor 7. hylding. Om hvor stor Vilhelms magt var, vidner bedst af alt "Domesdagbook", der kaldtes således, fordi det var lige så umuligt at appelere fra den, som fra den yderste dom, og den udarbejdedes af kongelige udsendinge, som rejste hele riget rundt 1085-86, da Knud den Hellige truede England med sin ledingsflåde. Det var en optegnelse af alt jordegods, kvæg og skatteskyld i hele riget over alt lensmændenes, bispernes og kongens gods. Og da "Domesdaybook" var affattet, måtte alle vasaller i England på mødet i Salisbury i 1086 sværge Vilhelm umiddelbar lensed.elm var lige stærk i ånd som i legeme. Jagt var hans største glæde, og i det sydvestlige Hampshire lod han den store New Forest vokse op, så hans dyr kunne gå der i fred og jagtlovene blev efterlevet med al tænkelig grusomhed. ndiet efter hans død, mens de to yngre, Vilhelm og Henrik begge blev engelske konger. Hans datter, Adele, blev gift med greven af Blois og mor til kong Stefan af Blois.sin franske lensherre kong Filip 1. af Frankrig. Han kastede sig over byen Mantes og brændte den ned, Men da han red mellem de brændende huse, blev hans hest sky, og en ulykke tilstødte ham, hvoraf han døde den 9. september i Rouen og blev begravet i Caen i det af ham selv grundlagte St. Stefans Abbedi ved siden af sin hustru. queror87. A descendant of Rollo, he was Duke of Normandy from 1035 onward. After a long struggle to establish his power, by 1060 his hold on Normandy was secure, and he launched the Norman conquest of England six years later. The rest of his life was marked by struggles to consolidate his hold over England and his continental lands and by difficulties with his eldest son. married Robert I, Duke of Normandy, by Robert's mistress Herleva. His illegitimate status and his youth caused some difficulties for him after he succeeded his father, as did the anarchy that plagued the first years of his rule. During his childhood and adolescence, members of the Norman aristocracy battled each other, both for control of the child duke and for their own ends. In 1047 William was able to quash a rebellion and begin to establish his authority over the duchy, a process that was not complete until about 1060. His marriage in the 1050s to Matilda of Flanders provided him with a powerful ally in the neighbouring county of Flanders. By the time of his marriage, William was able to arrange the appointment of his supporters as bishops and abbots in the Norman church. His consolidation of power allowed him to expand his horizons, and by 1062 William secured control of the neighbouring county of Maine. of England, then held by the childless Edward the Confessor, his first cousin once removed. There were other potential claimants, including the powerful English earl Harold Godwinson, who was named the next king by Edward on the latter's deathbed in January 1066. William argued that Edward had previously promised the throne to him and that Harold had sworn to support William's claim. William built a large fleet and invaded England in September 1066, decisively defeating and killing Harold at the Battle of Hastings on 14 October 1066. After f

   De FamilySearch Stamboom wordt gepubliceerd door MyHeritage onder licentie van FamilySearch International, de grootste genealogische organisatie in de wereld. FamilySearch is een nonprofit organisatie die gespnsord wordt door The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints (Mormon Church).

Aanknopingspunten in andere publicaties

Bekijk alle
aanknopingspunten

• Van Daalen & Maasland

Dezelfde geboorte/sterftedag

• Ook geboren op 14 oktober
• Ook overleden op 9 september

Over de familienaam De Normandie

• Bekijk de informatie die Genealogie Online heeft over de familienaam De Normandie.
• Bekijk de informatie die Open Archieven heeft over De Normandie.
• Bekijk in het Wie (onder)zoekt wie? register wie de familienaam De Normandie (onder)zoekt.