Kind(eren):
Jens Sørensen antages at være søn af Søren Jensen, idet han vel omkringår.1612 overtog dennes gård i Øster Bølling. Det vides ikke, hvornårhan er født, mendet kan vel have været omkring 1580. Han fik d. 12oktober 1612 af lensmandenpå Lundenæs Ulrik Sandberg på kronens anpart ikorntienden for Bølling sogn i form af et fæstebrev.
Imidlertid mente sognepræsten på grund af embedets ringe indtægter athave kravpå denne tiende, og han rejst derfor sag mod Jens Sørensen, derikke ville anerkende noget krav fra præsten. Spørgsmålet blev forelagtkongen, der i enskrivelse af d. 12 maj 1624 bød lensmanden forhandlesagen med bonden, såledesat denne fik sin indfæstning tilbagebetalt, ogderefter overlade tienden tilpræsten mod et billigt fæstemål. Kongenbemærkede herved, at han havde ret tilat bortfæste korntienden til hvemhan ville, og at han ikke havde godkendtlensmandens bortfæstning.
Jens Sørensen blev derefter af herredsfogden den 11 oktober 1624 dømttil attilbagelevere sit fæstebrev. Da han ikke ville det, ankede hansagen til ViborgLandsting, der imidlertid ved dom af d. 26 marts 1625tiltrådte afgørelsen på de af kongen anførte vilkår.
Ifølge oplysning i Viggo Bendtsens bog skal Jens Sørensen være død 1625.Han var involveret i en heksedag 1625 mod Ane Pedersdatter i Debelmose,der mentes at have påført ham en skrøbelighed, der nok medførte hansdød.
De getoonde gegevens hebben geen bronnen.