McDonald and Potts family tree » Christian I King of Norway Sweden and (Christian I King of Norway, Sweden and) von Oldenburg (geb. Oldenburg), Konge af Danmark, Norge og Sverige (1426-1481)

Persönliche Daten Christian I King of Norway Sweden and (Christian I King of Norway, Sweden and) von Oldenburg (geb. Oldenburg), Konge af Danmark, Norge og Sverige 

• Rufname Christian I King of Norway, Sweden and.
• Er wurde geboren am 1. Februar 1426 in Oldenburg, Oldenburg, Lower Saxony, Germany.
• Berufe:
• zwischen 1450 und 1481 konge : Danmark (1448 - 21 May 1481), kong av Norge (May 1450-1481), konung av Sverige (1457-1464), Herzog von Schleswig (1460), Graf von Holstein (1460), Konge: 1448 - 1481, King of Denmark, Norway, Sweden, Konge: Danmark 1448 - 1481, Norway and Sweden in Konge af Norge.
• zwischen 1457 und 1464 in Konge af Sverige.
• zwischen 1460 und 1481 in hertug af Slesvig og greve af Holsten fra 1460 til 1481.
• zwischen 1474 und 1481 konge : Danmark (1448 - 21 May 1481), kong av Norge (May 1450-1481), konung av Sverige (1457-1464), Herzog von Schleswig (1460), Graf von Holstein (1460), Konge: 1448 - 1481, King of Denmark, Norway, Sweden, Konge: Danmark 1448 - 1481, Norway and Sweden. Ny Han var den første konge af den oldenborgske slægt, som besteg den danske trone in Hertug af Slesvig, Greve af Holstein.
• zwischen 1448 und 1481 Han var den første konge af den oldenborgske slægt, som besteg den danske trone in Konge af Danmark.
• zwischen 1450 und 1481 Kronet i Tronheims domkirke in Konge af Norge.
• Ausbildung: (Greve af Oldenborg King Christian I of /Denmark/ Norway Sweden Christian Of /Denmark/ Christian I Of /DENMARK/ Christian I /Denmark/ Christian I Of Denmark And /Norway/).
• Physische Beschreibung: im Jahr 1448 Christian I var den første konge af den oldenborgske slægt.
• Staatsangehörigkeit: Sweden.
• Abschluss, King of Denmark.
• Glaube: Roman Catholicism.
• Wohnhaft: Københavns Slot, Danmark.
• (Comment) : Christian 1., (1426 - 21. maj 1481) den første konge af den oldenborgske slægt. Han var konge af Danmark fra 1448-1481 og Norge fra 1450-1481 og af Sverige fra 1457-1464.Efter Christoffer 3. af Bayerns pludselige død stod Norden uden konge og uden naturlige arvinger til tronen, da Christoffer døde barnløs. Det danske Rigsråd tilbød tronen til hertug Adolf 1. af Slesvig (eller Adolf 8. af Holsten). Han var gennem sin oldemor, Sofie af Werle, datterdatter af Erik Klipping, en efterkommer af Valdemar Sejr. Men Adolf takkede trods kun 47 år gammel nej og pegede i stedet på sin søstersøn, grev Christian af Oldenburg. Christian måtte imidlertid forinden udtrykkeligt love sin morbror at overholde bestemmelsen i Valdemar 3.'s håndfæstning, den såkaldte Constitutio Valdemariana fra 1326, om, at Sønderjylland, dvs. hertugdømmet Slesvig, og kongeriget aldrig måtte forenes under samme regent. Det danske rigsråd havde problemer med at få godkendt Christian som konge i Norge, og Sverige sprængte Kalmarunionen i 1448 ved at vælge Karl Knutsson til konge. Efter at have underskrevet en håndfæstning udstedt af det danske rigsråd, hvoraf fremgik, at ingen udlænding måtte få len eller optages i rigsrådet, samt at der ikke måtte træffes nogen vigtige foranstaltninger uden om Rigsrådet, blev Christian kongehyldet på Viborg Landsting den 28. september 1448 og året efter den 28. oktober 1449 kronet i Københavns Vor Frue Kirke. Samtidig blev Christian gift med Christoffer af Bayerns 18-årige enke, Dorothea af Brandenburg.Et af de første problemer, som Christian mødte, var spørgsmålet om Gotland, hvorfra den tidligere konge, Erik 7. af Pommern, drev sin sørøvervirksomhed. Karl VIII Knutsson krævede Gotland tilbage og sendte en hærstyrke derover. Erik rettede hemmeligt henvendelse til det danske Rigsråd og tilbød, at Danmark kunne få Gotland. I slutningen af 1449 sendtes en dansk hærstyrke til Visby, hvorefter svenskerne trak sig tilbage. Det endte dog med, at Erik fortrak til Pommern, hvor han forholdt sig roligt indtil sin død.I 1449 kronede den norske ærkebiskop, Aslak Bolt, Karl Knutsson til konge af Norge, selv om det norske Rigsråd havde valgt Christian 1. På Halmstadmødet i 1450 blev man enige om, at Christian skulle anerkende Karl Knutssons krav på Sverige mod til gengæld at blive konge af Norge. Desuden aftaltes, at den længst levende skulle overtage den andens trone. Dette var en diplomatisk sejr for Christian, som uden modstand kunne drage til Trondheim for at blive kronet i domkirken 2. august 1450Karl Knutsson, som på den måde mistede Norge, indledte i 1452 krig mod Danmark og angreb Skåne. Efter fem års krig, hvor krigslykken flere gange skiftede, blev Christian i 1457 kronet i Uppsala. Christians søn, Hans, anerkendtes i 1458 som tronfølger og arving til både Sverige og Norge. Karl Knutsson blev afsat og måtte flygte til Danzig.Medalje med Christian I slået ved hans rejse til Italien.HertugdømmerneDen 4. december 1459 døde hertug Adolf 1. af Slesvig (også Adolf 8. af Holsten) uden at efterlade sig børn. Christian øjnede en chance for at hjemføre Slesvig til riget. På trods af, at der var flere andre arveberettigede til hertugdømmerne, lykkedes det for ham sammen med rigsrådet, at formå det slesvig-holstenske ridderskab til under mødet i Ribe den 2. marts 1460 at hylde ham til hertug af Slesvig og greve af Holsten og Stormarn. Tre dage senere bekræfter Christian og rigsmåderne med ders segl i Ribebrevet at Christian vil anerkende de slesvig-holstenske stormænds rettigheder og at de to områder altid skulle høre sammen, samt indkalde stormændene til råd én gang om året. Christian satte et råd på 12 stormænd til at forvalte hertugdømmerne. Kongen måtte betale kompensationer for denne udvidelse af riget, hvilket oversteg hans økonomiske formåen. Størsteparten af de len, som udgjorde Christians besiddelser, ejedes af nogle få magtfulde adelsslægter, der ikke betalte skat til kongen. Christian blev tvunget til at øge skattetrykket, og han blev nødt til at pantsætte en del af sine len til at finansiere dette, og han kom snart i en bundløs gæld. Men nu trådte hans fornuftige kone til. Hun havde arvet en pæn formue fra sin fader. Desuden pantsatte hun sine smykker og købte lenene tilbage. Hun gav dem fornuftigvis ikke til kongen, men beholdt dem selv.Christian måtte føre flere krige mod de andre arveberettigede til hertugdømmet Slesvig, og for at finansiere disse måtte han både tage lån og udskrive nye skatter i Skåne, og i 1464 udbrød der oprør i Sverige. Svenskerne kaldte Karl Knutsson tilbage, og han blev igen kronet til konge. Efter Karl Knutssons død i 1470 forsøgte Christian igen at vinde Sverige, men led et knusende nederlag den 10. oktober 1471 i Slaget ved Brunkebjerg. Christian var selv på nippet til at blive hugget ned. Ved den efterfølgende fredsslutning blev det bestemt, at man ved voldgift skulle finde ud af, hvorledes Christian 1. kunne genindsættes som svensk konge. Det skete dog aldrig, og i stedet valgte det svenske rigsråd Sten Sture som rigsforstander.Christian 1. deltog i 1473 i et tysk møde i Wilsnach. Her blev han forlenet med bonderepublikken Ditmarsken. Den 9. januar 1474 drog Christian med et stort følge til Rom. Han indgik en aftale med pave Sixtus IV, der gav ham tilladelse til at besætte de højeste kirkeembeder i Danmark og Sverige samt åbne et universitet i København (dette blev indviet i 1479). Efter hjemkomsten lykkedes det Christian at få styr på den holstenske adel og få eftergivet en del af den gæld, han havde til hertugdømmerne. Han udbyggede og forstærkede embedsapparatet og lod de fleste poster besætte med borgerlige. Til afløsning for danehoffet, der ikke havde fungeret i længere tid, oprettede han en rigsrepræsentation, og i 1468 sammenkaldte Christian til det første stændermøde nogensinde.Christian 1. døde den 21. maj 1481 på Københavns Slot. Han blev begravet i Roskilde Domkirke. Han efterlod sønnerne Hans og Frederik, der begge blev konger, samt datteren Margrete, som blev gift med Jakob 3. af Skotland.Valgsprog: "Dyden viser vej"..
• Er ist verstorben am 21. Mai 1481 in Københavns Slot, København, Danmark, er war 55 Jahre alt.
• Er wurde beerdigt in Roskilde Domkirke, Roskilde, Sjælland, Danmark.
• Ein Kind von Count Dietrich Count of Oldenburg "the Lucky" of Oldenburg (born Oldenburg), Count und Hedvig - Grevinde Holstein, Schauenburg

Familie von Christian I King of Norway Sweden and (Christian I King of Norway, Sweden and) von Oldenburg (geb. Oldenburg), Konge af Danmark, Norge og Sverige

Haben Sie Ergänzungen, Korrekturen oder Fragen im Zusammenhang mit Christian I King of Norway Sweden and (Christian I King of Norway, Sweden and) von Oldenburg (geb. Oldenburg), Konge af Danmark, Norge og Sverige?
Der Autor dieser Publikation würde gerne von Ihnen hören!

Zeitbalken Christian I King of Norway Sweden and (Christian I King of Norway, Sweden and) von Oldenburg (geb. Oldenburg), Konge af Danmark, Norge og Sverige

Klicken Sie auf den Namen für weitere Informationen. Verwendete Symbole:  Großeltern    Eltern    Geschwister    Kinder