Family tree Holmstav » Johannes Hansen (1693-1749)

Persönliche Daten Johannes Hansen 

• Er wurde geboren Mai 1693 in Ornebjerg, Kastrup Sogn, Præstø Amt.
• Beruf: Gårdmand og skovfoged.
• Wohnhaft: Gård nr. 3, Ornebjerg, Kastrup sogn.
• Er ist verstorben Mai 1749 in Ornebjerg, Kastrup Sogn, Præstø Amt, er war 56 Jahre alt.
• Ein Kind von Hans Rasmusen und Kirsten Madsdatter

Familie von Johannes Hansen

Notizen bei Johannes Hansen

 Han overtog gården i Ornebjerg efter faderen - og delvis broderen Mads.
Han er antageligt født før 1710, hvor ældste kirkebog for Kastrup sogn begynder. Omtalt som yngste søn i skiftet efter moderen i 1740.
I 1735 var han sammen med en Hans Pedersen forlover i Ørslev ved trolovelsen mellem enkemand christopher Olsen fra Skallerup og Bodil Laursdatter i Ørslev. Han under skrev da nydeligt med sit fulde navn.
I 1745 døde en af hans svigerinder hos ham i Ornebjerg.
Iflg. Vagn Boberg Nielsen var Johannes Hansen Skovfoged først gårdmand på gård nr. 3, senere på nr. 1 i Ornebjerg. Birthe Eis Grøndahl enig i dette (februar 2011).

- - -
Birthe Eis Grøndahl skiver i februar 2011 om sine aner Johannes Hansen og Else Andersdatter - lettere redigeret til dette formål:

Johannes var født i Ornebjerg på gård nr. 3 som yngste barn af 816. Hans Rasmussen og 817. Kirsten Madsdatter (om dem se senere). Ifølge moderens skifte havde han 6 storesøskende.

Johannes kunne skrive sit navn.

Storebror Mads overtog faderens halve gård ifølge fæsteprotokol 1719, men ca. 1721 fæstede samme Mads gård i Balle i Kalvehave sogn. I perioden derefter gætter jeg på at faderen drev gården sammen med Johannes og måske flere af børnene.
Johannes fik senere gården, måske ved faderens død i 1727, eller måske først i 1732, da han giftede sig med Else.
Johannes og Else fik hans mor på aftægt, hun døde som aftægtskone hos dem i 1740.

Else var født i Ørslev som første fællesbarn, der levede (3 var døde) af 418. Anders Rasmussen og 419. Dorthe Laursdatter (om dem se senere), hun havde 3 ældre halvsøskende og fik efterhånden 7 små søskende. Da hun var ca. 7 år (i 1718) flyttede hendes familie til Ornebjerg, hvor hendes far overtog en halvgård, gård nr. 7, men han havde også stadig et smedeværksted.
Elses forældre døde med et års mellemrum, faderen i forsommeren 1737 og moderen i forsommeren 1738, der var overskud ved begge skifter, men arven blev i første omgang stående i den fædrende gård, gård nr. 7, som Elses bror Lars Andersen Smed (ane 414.) overtog.
I 1745 døde Elses søster (Johannes Skovfogeds kones søster, står der i kirkebogen) Kirsten Andersdatter, 25 år gammel hos dem.

Johannes var skovfoged og gårdmand i Ornebjerg. Skovfogeder med gårde hørte til de mest ansete mænds, hvilket også ses af, at de i høj grad havde fine faddere til deres børn.
Parret fik 5 børn, som alle levede til voksenalder.

I 1739-1741 blev der lavet en beskrivelse af alle gårde og huse i Vordingborg Rytterdistrikt.
Om Johannes' gård nr. 3 i Ornebjerg står der:
Hartkorn: 8 Tønder 2 Skæpper 3 Fjerdingkar 2 Album.
Af bygninger var der 48 fag, som trængte til istandsættelse for 22 Rigsdaler, men gården var i lovlig stand og havde kakkelovn og bryggerkedel.
Af dyr havde de 6 heste, 2 stude (kastrerede tyre, brugtes som trækdyr), 5 køer, 6 unge køer, 8 får og 6 svin; der var græsningsmuligheder for 12 dyr.
Johannes kunne hvert år avle 14 læs hø, 6 Tønder rug, 6½ Tønde byg, 1 Tønde havre.

Til hjælp på gården havde Johannes i 1739: 1 karl Johan Hansen på 26 år, 1 dreng Erich Rasmussen på 15 år (hans brorsøn), og sønnen Hans på bare 6 år, men han var nok også i gang med at hjælpe til med lettere opgaver.

På et tidspunkt mellem 1739 og 1749 skiftede Johannes gård (fæsteskiftet er ikke indskrevet i fæsteprotokollen), han flyttede fra gård nr. 3 til gård nr. 1, stadig i Ornebjerg. Johannes fik dermed en større gård, det kan være årsagen til skiftet.

Gård nr. 3 blev senere eller måske ved samme lejlighed fæstet af Hemming Pedersen, han var gårdmand i Ornebjerg allerede i 1740, hvor han havde Erich Rasmussen (som i 1739 var hos Johannes Hansen på gård 3) som karl.
Hemming Pedersen blev i 1748 gift (hans tredie ægteskab) med Maria Bentsdatter, steddatter af Johannes Hansens bror Ole / Oluf Hansen i Oreby.
Efter Hemming Pedersens død giftede Maria Bentsdatter sig med Johannes Hemmingsen, søn af Johannes Hansens enke og hendes nye mand, Hemming Olufsen.
Johannes Hemmingsen, som fæstede netop som gården var kommet under godset Iselingen, gik det ikke godt, han blev fradømt gården, og fra 16.4.1791 var gårdfæsteren Hans Olsen fra Ørslev.
På foto af matrikelkort fra ca. 1800 ses matrikel 3 liggende nord-nordvest for byen, se side 8.
Gård 3 fik matrikel nr. 3, og kom senere til at hedde Hjørnehøjgård.

Men tilbage til gård 1.
På foto af matrikelkort fra ca. 1800 (se side 8) er gård 1. den gård, som ligger længst til venstre i byen. Gård 1. havde dels en jordlod lige ved gården, og dels en stor, næsten kvadratisk jordlod (kun delvis synlig på foto) op ad skoven.
Gård 1 fik matrikel nr. 1, og kom senere til at hedde Skovvænge.

Før 1750, mens Johannes stadig levede, blev der bestemt hoverispecifikationer på Vordingborg distrikt, og her står under Ornebjerg at Johannes Hansen på gård 1 havde hartkorn 10 Tønder 1 Fjerdingkar 1 Album, og han betalte i hoveripenge 1 Rigsdaler 5 Mark.

At de fleste gårdfolk i en landsby var i familie med hinanden, det mener jeg i høj grad gjaldt i Ornebjerg, som havde i alt 9 gårde. Af disse havde Johannes først gård 3 og senere gård 1, Johannes bror Bertel Hansen havde gård 9, Elses bror Lars Andersen Smed (ane 414.) havde gård nr. 7, og de 3 af Else og Johannes' børn fik gårde i byen, sønnen Hans gård 2 fra 1762, datteren Kirsten gift med Anders Nielsen havde gård 5 fra 1761 (Anders havde den også før dette tidspunkt) og datteren Dorthe gift med Christen Bentsen fik gård 1 fra ca. 1764. Familien havde altså omkring år 1760 i alt 6 af Ornebjergs 9 gårde.

Johannes døde i 1749, skiftet er bevaret, hele indboet blev registreret 24.5.1749, der var mange ting at skrive op og vurdere på rundturen i huset med 2 stuer, 2 kamre, køkken og loft.
I stuer og kamre var der blandt andet:

Kakkelovn i mindst 2 rum, ur, 2 askeborde med fod og skuffer, 1 lugeskab med billedhuggerarbejde (vel træskærerarbejde), 1 lugekiste med lås og nøgler, nogle sovepladser (slagbænke, himmelseng m.m.) med en masse sengetøj og håndklæder (12 håndklæder af stoffet drejl, som er tretrådet vævet tøj med små geometriske mønstre, de var i den lå;ste kiste), 2 tinfade og 6 tintallerkener, flere messinglysestager, nogle duge, den ene "bygkornsdrejlsdug".

I køkkenet var der naturligvis 2 bryggerkedler og andet udstyr til ølbrygning, 1 kobberkedel og 1 messingkedel, 1 malmgryde og 3 jerngryder, 1 pande og nogle fade, forskelligt udstyr, f. eks. til at kærne smør, og til at hakke kål, datidens vigtigste grøntsag, -- og så et sengested, til pigen.

Registrering og vurdering fortsatte i udhusene, hvor der var økser og huggeblok og save, 2 høtyve m.m., plov og harve og en harve med jerntænder, 2 slæder, 3 vogne, den ene beslagen (med jern på hjulene, til landevejskørsel).
Og så var der jo dyrene:
11 heste, 2 udtjente heste, 1 føl fra året før.
4 køer, 2 stude, 6 kalve og ung-køer.
11 får og 1 vædder.
10 unge svin og 3 grise.
4 gæs og 1 gase.

Hele boet blev vurderet til 398 Rigsdaler 5 Mark.
Forpligtigelser og gæld var der jo også.
Ifølge en kongelig forordning skulle der på en gård af denne størrelse (10 Tønder hartkorn) være 10 heste, 4 køer, 3 stude, 8 får, 1 beslagen vogn, 1 arbejdsvogn, 1 plov og 1 harve, dette blev sat til et beløb på; 224 Rigsdaler.
.
Enhver fæstebonde var forpligtiget til at holde sin gård i god stand, Johannes' gård trængte til istandsættelse for 26 Rigsdaler.
Så skyldte de 20 Rigsdaler væk.
Som skik var, reserverede enken penge til sin egen begravelse, samme beløb som hendes mands havde kostet, nemlig 13 Rigsdaler 2 Mark.
Endelig kostede skiftebehandlingen 11 Rigsdaler 1 Mark 8 Skilling.

Forpligtigelser og gæld beløb sig dermed til 354 Rigsdaler 3 Mark 8 Skilling, og dermed blev der til deling 44 Rigsdaler 1 Mark 8 Skilling, hvoraf enken skulle have det halve, drengene hver 5 Rigsdaler 3 Mark 3 Skilling, og pigerne hver 2 Rigsdaler 4 Mark 9½ Skilling. Børnenes arv blev stående i boet (de fik den så efterhånden som de blev myndige, for pigernes vedkommende altså når de blev gift).
Johannes' storebror Bertel blev værge for børnene.

Ved skiftets afslutning 3.9.1749 var Else blevet trolovet med Hemming Olufsen, så han var da hendes lavværge (mand, der skal hjælpe en enke eller anden umyndig person med ø;konomien).
Else giftede sig derefter med ungkarl Hemming Olsen, med hvem hun fik 2 børn, hvoraf det ene døde som lille.

Ægteskab mellem en enke og en ung karl var meget almindeligt, dels fordi gården jo skulle have en ny fæster, og dels fordi enken skulle forsørges.

Hemming Olsen fæstede 30.7.1749 Johannes gård nr. 1, han fik fæstet på den betingelse, at han giftede sig med Johannes' enke. Gården havde Hartkorn 10 Tønder 1 Fjerdingkar 1 Album.

Hemming Olsen døde 1754, og Else giftede sig for 3'die gang, denne gang med ungkarl Søren Bentsen, som samtidig overtog gårdfæstet på gård nr. 1.

I 1759 blev udset 16 mand til at syne, taksere og dele Stensved Overdrev, formand var Søren Bendtsen. Søren var altså en anset mand.

Dengang havde man jo mange heste, hesteavl var almindeligt på gårdene, og det var normalt, at hingsteføllene blev kastreret, når de var ca. 2 år gamle. Denne proces foregik tidligt på året for at undgå fluer i såret. Hvert distrikt havde en autoriseret person, "hestegilderen", til at udføre kastrationen, han havde eneret, og han fik 1 Mark per hest. Men det skete at uautoriserede udførte kastrationer, og i 1762 benyttede Søren Bentsen "natmanden" (ham der flåede selvdøde dyr og udførte andet "urent" arbejde) Hans Henriksen til en hingst. Det skulle Søren ikke have gjort, for hesten blev syg, "den var meget slet og kunne nær være creperet", så han måtte have hjælp af Ole Glar fra Ørslev, som forstod sig på dyrlægearbejde. Hesten blev reddet, men det har jo nok kostet Søren nogle Mark.

Else døde 1763 og Søren Bentsen 1765.

I 1768 hvor Søren Bentsen var død, men stadig står som fæster af gård 1. (opgørelsen må være lavet før hans død) havde gården i hartkorn 9 Tønder 1 Skæppe 2 Fjerdingkar 2 Album ager og eng og 2 Skæpper 1 Fjerdingkar 1 Album skov.
Der var 59 fag bygninger, og besætningen var på 9 heste, 2 køer, 5 unge køer og 15 får.
På markerne såede man hvert år 9 Tønder rug, 9 Tønder Byg, 4 Tønder havre og 4 Tønder bælgkorn (ærter og vikker).
I landgilde betaltes 3 Tønder 1 Skæppe 1 Fjerdingkar rug, 3 Tønder 5 Skæpper 2 Fjerdingkar byg og 2 Tønder 4 Skæpper 3 Fjerdingkar havre.

Jeg ved ikke sikkert, hvem der overtog gård 1 efter Søren Bentsen, måske var det Johannes' datter Dorthe og hendes mand Christen Bentsen, de havde den i hvert tilfælde nogle år senere.

Haben Sie Ergänzungen, Korrekturen oder Fragen im Zusammenhang mit Johannes Hansen?
Der Autor dieser Publikation würde gerne von Ihnen hören!

Zeitbalken Johannes Hansen

Klicken Sie auf den Namen für weitere Informationen. Verwendete Symbole:  Großeltern    Eltern    Geschwister    Kinder